Annonce
Børkop

Sommerlandet har fået et nyt pandekagehus

Høll har fået et pandekagehus. Privatfoto
Selvom der ikke længere sælges pandekager i Sellerup, kan man stadig få pandekager ved fjordens kant. For nyt pandekagehus er åbnet i Høll.

Høll: Som noget nyt kan man nu få pandekager med forskellig fyld i Høll.

Her i sommerhusområdet ligger Visneto, der blandt andet sælger is og burgere, men som også nu sælger pandekager fra et 43 kvadratmeter stort og nyt pandekagehus, der er blevet bygget til Visneto.

- Vi sælger forskellige slags pandekager samt is i hjemmebagte vaffelskåle. Og desuden sælger vi også tapas, så efterhånden hører vi da, at det sværeste hos os er at vælge mellem alle lækkerierne, siger John Vestergaard.

Annonce

Han ejer Visneto sammen med sin kone, Eva, og de to har, siden Visneto åbnede for to år siden haft lyst til at sælge pandekager, men de har alligevel holdt sig fra det. Indtil nu.

- Så længe der var pandekagehus i Sellerup ved Brejning, havde vi ikke interesse i at prøve konkurrere med dem. Men de valgte at stoppe sidste år, og så tænkte vi, at nu er det tiden til pandekager. Og vi er blevet taget godt imod, selvom vejret ikke ligefrem kan siges at have været med os og alle andre danskere indtil nu, siger han.

Visneto byder, ud over pandekager, is, grillbar, også på en lille købmand samt minigolf.

Nu kan man få pandekager, som denne, i Høll. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Fik et års fængsel for knivstik og indbrud: 31-årig nægtede næsten alt - og blev dømt for næsten det hele

Annonce