Annonce
Fredericia

Sommerrock med Kant på Axeltorv

Axeltorv-lauget arrangerer i år Sommerrock med Kant for at sætte fokus på udsathed i Fredericia.

Fredericia: Der holdes Sommerrock i Fredericia fredag 31. maj.

En dag med musik, fest og farver i hele byen. På Axeltorv har man i år valgt at sætte fokus på udsathed i Fredericia. Derfor arrangeres Sommerrock med Kant kl. 9-15.

- Da Axeltorv-lauget i februar begyndte at planlægge årets sommerrock, rullede Danmarks Indsamlingen ind over skærmen. Vi blev optaget af danskernes evne til at rykke sammen og hjælpe verdens udsatte. Det sammenhold måtte kunne overføres til lokalsamfundet, siger medarrangør Jens Østergaard.

Sommerrock med Kant på Axeltorv skal cementere, at Fredericia er en by for alle.

Derfor byder dagen både på musik, aktiviteter for børn og familier, konkurrencer, samtalelounge og meget mere. Der bliver mulighed for fordybelse og der er chance for at lære nye mennesker at kende.

Annonce

Et fælles ansvar

Strategi for Udsathed vil være at finde i et telt på Axeltorv hele dagen igennem, hvor de sammen med alle sommerrockdeltagerne ser nærmere på, hvordan vi bliver endnu bedre til at efterleve ønsket om at være en by for alle, hvor fællesskabet er i højsædet.

Det bliver blandt andet gennem dialog, videndeling og med fokus på det gode møde imellem mennesker.

Sommerrock med Kant præsenteres af Axeltorv-Lauget sammen med Café Axel, Strategi for Udsathed i Fredericia, Bobbie Bernie Nielsen og mange flere.

Bobbie Bernie Nielsen er gået aktivt ind i arbejdet med at få Sommerrock med Kant til at blive til en realitet.

- Jeg har arbejdet med udsathed i mange år, et arrangement som det her skaber fokus på alt det vi kan, når vi bare rykker tæt sammen. Vi har nemlig alle et ansvar for at tage hånd om udsatte borgere, siger Bobbie Bernie Nielsen

Vil du også hjælpe til, kan du enten støtte arrangementet ved at donere til Sommerrock med Kant på MobilePay, eller kontakte tovholder Rickey Johnsen.

Pengene går ubeskåret til årets Sommerrock med Kant deltagerne.

Efter kl. 15 glider Sommerrock med Kant over i almindelig Sommerrock.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

Annonce