Annonce
Fredericia

Sonja ønsker svar fra kandidaterne: Hvad vil du gøre ved den lukkede lægevagt i Fredericia?

Sonja Vindelev, 66, førtidspensionist fra Fredericia, spørger, hvad byråds- og regionsrådskandidater fra Fredericia vil gøre ved en pt. nedlukkede lægevagt i byen? Privatfoto og Morten Killerich
Under corona stoppede region for fremmøde i sundhedshuset. Efter corona har vagtlæger haft for travlt i telefonerne. Men situationen er i bedring, noterer udvalgsformand sig.

Fredericia: Lægevagten i sundhedshuset har været lukket for fremmøde siden corona, og syge fredericianere må til Vejle eller Kolding, hvis vagtlægen i telefonen skønner, man skal tilses.

For nogle giver det problemer, men der er lige nu ringe udsigt til en genåbning.

"Måtte i september med taxa til Kolding lægevagt til en pris af 549 kr. hver vej", skriver Henny Christensen, Fredericia, for eksempel til Fredericia Dagblads Byen spørger - vi svarer.

Annonce

"Er 78 år, bor alene og har ingen bil", fortsætter Henny Christensen, som ikke kan få regningen kompenseret.

Derfor lukket

Lukningen under coronaen skete, fordi lægevagten henviste færre til fysisk fremmøde. Antallet af patienter, der kontaktede lægevagten uden for egen læges åbningstid, faldt også generelt i denne periode.

Efter genåbningen i samfundet har lægevagten imidlertid haft for travlt i telefonerne til at kunne bemande konsultationen i Dronningensgade. Det forklarer læge og chef for lægevagten i Region Syddanmark, Klaus Pedersen. Årstidens almindelige luftvejsinfektioner er en væsentlig årsag til travlheden. Det er dog altid et lægefagligt skøn, om diagnoser og råd kan leveres i telefonen, eller om man skal møde frem.

Lige nu altså i Vejle eller Kolding med nogen transport til følge.

- I forbindelse med coronaen faldt antallet af patienter i konsultationen markant, og vi valgte de små konsultationer fra. Nu er der igen patienter, men fordi, vi har svært ved at få lægevagten bemandet, bruger jeg lige nu alle ressourcer på, at vi besvarer telefonerne, har Klaus Pedersen tidligere udtalt til Fredericia Dagblad:

- Det betyder, at vi indtil videre er nødt til at droppe at være fysisk til stede på de små konsultationer som Fredericia.

Seneste melding fra chefen for lægevagten - mandag 25. oktober - er den samme: intet nyt om en genåbning i sundhedshuset i Fredericia.

Annonce

Det bedres lige nu

Men der er alligevel bevægelse.

Det oplyser formand for det nære sundhedsudvalg i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), som altså er vagtlægernes arbejdsgiver i denne forbindelse:

- Ja, den nuværende lukning af lægevagten i Fredericia er imod aftalen, som regionen har med lægernes organisation PLO. Men vi har også forståelse for, at så længe, der i telefonen henvises færre til fysisk fremmøde i lægevagten, er det sådan. Det er force majeure.

Måtte i september med taxa til Kolding lægevagt til en pris af 549 kr hver vej. Er 78 år, bor alene og har ingen bil.

Henny Christensen, Fredericia, i henvendelse til Fredericia Dagblad

Imidlertid henvises flere og flere i Region Syddanmark som helhed til lægevagtens konsultationer efter at have talt i telefon med en vagtlæge.

- Den seneste måned er tallet for fysisk fremmøde steget i regionen til 60-65 procent af normalen fra før corona, siger Bo Libergren om opgørelser, han som formand jævnligt kan trække:

- Så der sker noget. Og da Fredericia er en af de mellemstore lægevagter, vi har, forventer jeg, at den nok ikke er den sidste af de lukkede, der genåbner.

- Det bør kunne ske inden årsskiftet, vurderer formanden for det nære sundhedsudvalg i Region Syddanmark:

- Men vi kommer måske til at holde lægerne lidt mere kontant op på aftalen, end vi har gjort hidtil.

- Vi har dog i sidste ende ikke indflydelse på de lægelige vurderinger, selvom jeg ikke tror, de er specielt onde ved Fredericia, understreger Bo Libergren:

- Der er altså tale om en ekstraordinær travl situation.

Annonce

Læser forstår det ikke

Det var Sonja Vindelev, der for nylig spurgte kandidater til det kommende valg til regionsrådet, om lægevagten. Det skete i Fredericia Dagblads afstemning blandt tre spørgsmål i Byen spørger - vi svarer.

"Hvad vil du gøre for at ønsket om en skadestue eller lægevagt i Fredericia kan opfyldes?", lød det fra Sonja Vindelev.

Spørgsmålet vandt afstemningen med 64 procent af stemmerne.

Sonja Vindelev har fulgt op med endnu et argument:

"Vi er mere end 50.000 mennesker, men har hverken sygehus, skadestue eller lægevagt. Ikke alle har bil og chauffør til rådighed."

Annonce

Hvad siger røde politikere?

Men hvad svarer nogle af de lokale kandidater til regionsrådet i Region Syddanmark, som af vores læser Sonja Vindelev blev spurgt til situationen?

Bente Gertz (S), Fredericia, sidder i det nuværende regionsråd og er også kandidat til fire år mere:

"Stoppet for lægevagten i Fredericia kan ikke vente til efter valget med at blive ophævet. Det må hellere ske i dag end i morgen, og jeg er i dialog med regionen om det."

Bo Bergstrøm (SF), Fredericia, kandidat til regionsrådet, svarer:

"Jeg finder det ret så uheldigt og forkert, at folk skal helt til Kolding eller Odense, hvis behovet for akut lægehjælp opstår. SF er meget bekymret over vagtlægernes planer om en endnu større centralisering af lægevagten. I SF kæmper vi for at bevare vagtlæge i Fredericia - også gerne med længere åbningstid."

Han fortsætter:

"Derudover har SF fremsat forslag i regionen om, at vagtlægen skal kunne sende en Flextaxa til borgere, der er økonomisk trængte, hvis de skal til vagtlæge eller skadestue - således at ingen ikke kan få hjælp ved akut opstået sygdom."

Annonce

Og de blå?

"Der ligger en aftale mellem lægerne og regionen om, at der skal være lægevagt i Fredericia, så den skal de efterleve", mener byrådsmedlem for Venstre i Fredericia - og tillige kandidat til regionsrådsvalget - Pernelle Jensen:

"Selvfølgelig skal en by af Fredericias størrelse have en lægevagt. Det giver tryghed for alle, at der er mulighed for at komme til lægevagten tæt på, og at man ikke skal transportere sig til Kolding. Jeg synes, det er vigtigt at give folk et valg, hvor de vil hen."

Karsten Byrgesen, byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Fredericia, stiller også op til regionsrådsvalget:

"Den nære sundhed er en mærkesag for Nye Borgerlige. Fraværet af lægevagten er et brud på den aftale, der ligger mellem lægernes organisation og Region Syddanmark, og det er virkelig utrygt og uacceptabelt, at lægevagten fortsat er lukket."

Kirsten Hassing Nielsen (K), Fredericia, stiller op til både regionsrådet og Fredericia Byråd:

"Det er helt klart, at Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at få lægevagten og skadestuen til Fredericia. Det er vigtigt af hensyn til at sikre tryghed for borgerne og let tilgængelig lægehjælp."

"Vi vil kræve, at der lægges en plan for, hvordan lægevagten og skadestuen kan genetableres samt en tidshorisont", tilføjer Kirsten Hassing Nielsen:

"Vi vil være vedholdende i løbende at følge op, så borgerne oplever, at der sker noget. Vi vil aldrig stille os tilfredse med, at aftaler ikke er overholdt."

Fredericia Dagblad har desuden spurgt Hanne Junk Laursen (KD), Fredericia, som dog ikke er ikke vendt tilbage.

Sonja fra Fredericia tog sagen op

Det var Sonja Vindelev, 66, førtidspensionist fra Fredericia, der tog sagen om den pt. nedlukkede lægevagt i Fredericia op. Gennem Fredericia Dagblads ”Byen spørger - vi svarer”.

Sonja Vindelev fortæller, at hun gennem flere venner og bekendte - bl.a. fra genoptræning hun går til - har hørt om transportproblemer til lægevagterne i Vejle og Kolding, som for fredericianerne lige nu er de nærmeste.

”Det er jo vanvid. Vi er 52.000 i kommunen. Hvad hvis man er enlig og ikke har bil eller kan få nogle til at køre?”, argumenterer Sonja Vindelev.

Annonce
Vejle For abonnenter

Vores madanmelder besøger en institution i byen: Vi kan lige så godt afsløre hemmeligheden bag Conrads' allerstørste sællert - og det er ikke bollen

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Tidligere konkurrenter slår sig sammen: Nu flytter stor forretning fra midtbyen

Navne For abonnenter

Dronning Margrethes fætter bor midt i et af de værste smitteområder: Sådan går det med grev Ingolf

Alarm 112

Mistænksomme betjente jagtede 25-årig: Han kørte galt i kendt rundkørsel

Billund

13-årig truede personalet med kniv på specialskole

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Erhverv

Endnu en af Vejles kendte pølsevogne er lukket: Her er langet ristede og hotdogs over disken i mere end 40 år

Vejle Boldklub For abonnenter

VB forstærker offensiven: Derfor ramte VB på mange parametre rigtigt

Fem gode råd til SMV'er: Sådan tager du hul på den grønne omstilling

Vejle

Skolelederlukningstruet skole trækker sig efter krisemøde: Går på pension tidligere end beregnet

Dansk atomaffald skal begraves: Sådan finder vi ud af hvor

Alarm 112

Kaffekup kiksede: To fedladne mænd jages: - Det kunne være far og søn

Alarm 112 For abonnenter

Lokalt Bonnie og Clyde-par, anholdt på Uhrhøj, slap billigt: Seks kriminelle forhold endte med at være gratis

Kultur

Peter skal skaffe over 1200 frivillige til Tour de France: Sådan kan du være med på holdet

Annonce