Annonce
Trekantområdet

Spådom: Sådan ender valget i Middelfart Kommune

Ifølge den meningsmåling, som elever på Middelfart Gymnaisum & HF har lavet, så kan Johannes Lundsfryd og Socialdemokratiet se frem til at bevare magten i Middelfart Kommune. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Middelfart Gymnasium & HF har foretaget en meningsmåling blandt over 500 borgere i Middelfart Kommune. Resultatet viser, at kommunalvalget giver rødt flertal.

Middelfart: For fire år siden havde elever på Middelfart Gymnasium & HF succes med at ramme plet omkring, hvordan kommunalvalget ville falde ud.

Om eleverne denne gang er ligeså dygtige vil snart vise sig. De har gjort, hvad de kunne, og resultatet af en meningsmåling blandt 500 borgere i kommunen viser, at der bliver rødt flertal, som man kan se i vedhæftede faktaboks. Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten vil i sig selv kunne mønstre et flertal.

Både Socialdemokratiet og Venstre går ifølge elevernes måling et mandat tilbage, mens Dansk Folkeparti går frem til fire mandater, og Liberal Alliance vil komme ind.

Det er mere end 100 2.g'ere og 2.hf-elever, som står bag meningsmålingen. Den seneste uge har de travet vejene tynde og stemt dørklokker i hele kommunen.

- Når eleverne samler spørgeskemaer ind ser de en faglig relevans, fordi de får en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde metodisk i samfundsfag. Tilbage står kun at vente på, at det bliver tirsdag aften, og eleverne finder ud af, om de har gjort deres arbejde ordentligt. Ved kommunalvalget for fire år siden slog gymnasiet Gallups meningsmåling på præcision, fortæller samfundsfagslærer Susan Andersen.

Valgprognosen

Sådan fordeler mandaterne sig ifølge valgprognosen udarbejdet af elever fra Middelfart Gymnasium & HF:Socialdemokratiet 10.

Venstre 5.

Dansk Folkeparti 4.

SF 2.

Konservative 1.

Enhedslisten 1.

Radikale 1.

Liberal Alliance 1.

Alternativet 0.

Positiv Plus 0.

Flere har ikke bestemt sig

Hver af de deltagende elever på skolen har i perioden 7. november til 13. november indsamlet fem besvarelser på et spørgeskema, der både spørger ind til hvad vælgeren har tænkt sig at stemme på, men også indeholder oplysninger om køn, alder, hvad personen stemte ved sidste kommunalvalg, indtægt med mere. Det muliggør, at eleverne efterfølgende kan arbejde med resultaterne i samfundsfagsundervisningen.

Partiets andel af stemmerne er beregnet på grundlag af de i alt 445 besvarelser, hvor personen allerede havde afgjort, hvem der skal stemmes på. Cirka 10 procent af de adspurgte har endnu ikke besluttet sig. Der er endvidere foretaget en "alderskorrektion" af de indsamlede besvarelser, for at få stikprøven til at matche den forventede alderssammensætning ved valget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Matchbold er en stramning, men det er tæt på for VB

Annonce