Annonce
Livsstil

Spørg Kjeld Bjerre: Kit og træværk

Tegning: Gert Ejton
En kitfuge kan holde sig tæt og intakt i 50 eller 100 år - hvis bare man passer på den.
Annonce
Annonce

Hej Kjeld Bjerre

Jeg har læst dit svar angående maling af staldvinduer, og jeg kan sagtens genkende problemet med kit, der tørrer ud og falder af.

Hos os drejer det sig imidlertid om trævinduer, som jeg indtil nu har malet med vandbaseret træbeskyttelse. Som i øvrigt binder dårligt på kit!

Hvordan skal jeg behandle mine vinduer, så både kit og træværk holder længere? Jeg er træt af at reparere og male hvert år.

Med venlig hilsen

Kirsten Hansen

Annonce

Hej Kirsten

På sådan en dag som i dag med stribevis af mails fra kvinder kan jeg godt komme i tvivl, om det er Alt for damerne, jeg skriver for. Det var en vits!

Du er naturligvis mere end velkommen, og jeg tror endda, at jeg har et fornuftigt bud på en løsning af dit problem. Det skal dog siges, at det er ikke nogen nem løsning - fordi: Linoliekit er, som navnet antyder, lavet af linolie. Kridt og olie (faktisk fernis, som er forarbejdet linolie, som hærder ekstra hurtigt) æltes til en passende konsistens - så klæbrig, at den kan hænge på glas og træ, men ikke mere klistret, end den er til at håndtere.

En kitfuge kan holde sig tæt og intakt i mange-mange år - 50 eller 100 år, hvis bare man passer på den: Når fugen er færdig - fin og glat - skal man lade den hvile et døgns tid, medens den ”trækker skind”. Herefter kan man forsigtigt male med linoliemaling - du skal male to gange, og du skal male en millimeter ud på glasset, så fugen er lukket helt inde og beskyttet af malingen.

I de følgende år bliver kitfugen hårdere og hårdere, og efter ganske mange år er den så hård og ufleksibel, at den slipper taget i både træværket og glasset. Så skal ruden pilles ud og kittes om - ingen ulykke, men det ta’r tid, og det er da irriterende, når det faktisk ikke behøver at være sådan.

Hvis du nemlig efter nogle år ”stryger” dine fuger med lidt frisk olie, så vil olien trække ned i og igennem malingen - ind i linoliekitten, som derfor bevarer sin fleksibilitet. Efter endnu et par år trænger hele vinduet måske til lidt maling, fordi overfladen er slidt ned og ”kridtet”, og man kan begynde at ane det bare træ igennem malingen - så børster du bare overfladen af og maler udenpå - tyndt - endelig kun et tyndt lag. En del af olien i malingen suger ind til kitfugen og holder den fleksibel, medens resten hærder op og danner et nyt lag maling.

Sådan kan man blive ved i hundrede år - uden nogensinde at skulle skrabe vinduerne i bund - uden nogensinde at skulle skifte kitfugerne. Det handler udelukkende om, at der med passende mellemrum skal tilføres lidt frisk olie - oftest bare i form af ren olie og intet andet, og med flere års mellemrum i form af ny maling, som blot males udenpå - og kun på de flader, hvor malingen er slidt, så man ikke opbygger tykke uskønne og alt for tætte lag alle de andre steder.

Desværre er dine vinduer allerede malet med vandbaseret - det vil sige akryl (plasticmaling). For mange år siden gjorde jeg præcis samme fejl - jeg og Fruen havde brugt en hel sommerferie på at renovere vinduerne i hele vores lille hus - jeg lærte mig at kitte ruder, og det gik bare ud over stepperne, og så malede vi hele herligheden med noget, som hed SuperDæk - eller noget i den stil.

I byggemarkedet sagde de, at det var ski’e godt - og vandbaseret - så det kunne ikke være bedre, og selv havde jeg ikke den mindste smule forstand på de sager, så jeg syntes bare, at det var fint at slippe for terpentin.

Men der gik kun få dage - så begyndte malingen at rynke og krølle sammen på kitfugerne - ikke på rammerne, men på hver eneste kitfuge. Og kitten begyndte tilmed at slippe sit tag i glasset, så der var ingen anden vej end at pille alle ruderne ud igen og kitte dem om - og i mellemtiden havde en klog mand så lært mig, at maling ikke bare er maling - og at hvis man har kittede ruder og vil gøre sig selv en tjeneste, så maler man med linoliemaling - ikke fordi man nødvendigvis er hippie eller økolog, men simpelthen fordi det virker - ad helvede til godt!

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

PS: Hvorfor skal man vente i et døgn, før man maler sine nye kitfuger - kan man ikke vente 3-4 døgn eller en uge?

Nej, og det er faktisk vigtigt: Hvis du maler lige med det samme, når du har lavet en kitfuge, vil malingen blande sig med kitten - man ælter så at sige de to materialer sammen med penslen, og det er hverken godt for malingen eller kitten: Skæg og snot for sig!

Venter du et enkelt døgn eller noget i den stil, er der dannet et ganske tyndt skind af hærdet kit i overfladen - hinden er meget tynd og fleksibel, men kan lige nøjagtigt holde til, at du maler udenpå, uden at du ”plører kitten op”. Hvis du ikke overholder denne regel, vil malingen ikke hærde - og når den endelig hærder, vil den rynke og blive grim.

Hvis du til gengæld venter ret meget længere end et døgn, vil overfladen ikke bare hærde, men faktisk også begynde at tørre ud - og så begynder den yderste kant af kitfugen, hvor den møder glasset og forsvinden ud i ingenting, at tørre ud, revne og slippe sit tag i glasset.

Det dur ikke, for så bliver samlingen imellem glas og kit ikke tæt - og det er ikke rigtigt til at ”reparere”, så der er ikke andet at gøre end at kitte ruden om.

Og til allersidst endnu en fidus: Før du kitter, skal falsen først have en gang olie - så venter du et døgns tid og grunder så falsen (eller hele rammen, når du alligevel er i gang) - så venter du igen et døgn, og så kan du kitte. Hvis du kitter direkte på ubehandlet træ, vil træet suge olien ud af kitfugen - og så får den ikke noget langt liv og i øvrigt heller ikke nær så god vedhæftning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

VB spillede uafgjort med Horsens: Resultatet godkendt, men indsatsen haltede

Annonce