Annonce
Sport

Spanske fodboldkampe i Saudi-Arabien skaber fyrig kønsdebat

Formanden for Det Spanske Fodboldforbund, Luis Rubiales (til venstre) sidder med Saudi-Arabiens sportsminister, prins Abdulaziz bin Turki Al-Faisal (Arkivfoto). Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix
Den spanske Super Cup foregår i Saudi-Arabien, og placeringen får Amnesty til at kritisere fodboldforbundet.

Fire af de bedste spanske fodboldhold kæmper i denne uge i Saudi-Arabien om at vinde den spanske Super Cup.

Netop placeringen i Riyadh af miniturneringen, der har deltagelse af Real Madrid, FC Barcelona, Atlético Madrid og Athletic Bilbao, skaber debat.

Saudi-Arabien betaler Det Spanske Fodboldforbund op mod 200 millioner kroner årligt for at afholde Super Cup-turneringen, men placeringen beskyldes for at være kynisk og uden etiske overvejelser.

Annonce

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International havde før turneringen opfordret fodboldforbundet til at lade spillerne bære lilla armbånd i protest mod Saudi-Arabiens syn på kvinder og LGBT-miljøet.

Det ønske blev dog ignoreret i semifinalerne, men Amnestys direktør i Spanien, Esteban Beltran, håber på at se de lilla armbånd i søndagens finale mellem Real Madrid og Athletic Bilbao.

- Det er ikke for sent at gøre det, som vi har bedt forbundet og klubberne om.

- Finalen bliver spillet på søndag, og det spanske forbund har stadig muligheden for offentligt at udtrykke deres støtte til de chikanerede og forfulgte kvinder i Saudi-Arabien og arbejde for lige rettigheder, siger Beltran.

- Det faktum, at forbundet deltager i denne "image-washing" af det saudiske styre, og at man ønsker at spille den spanske Super Cup i dette land frem til 2029, miskrediterer turneringen og spansk fodbold, siger han.

Hos Det Spanske Fodboldforbund giver formand Luis Rubiales ikke meget for kritikken.

Til radiostationen Cadena Ser beskylder han Amnesty for at ville lave et stort ståhej i medierne. Han fortæller samtidig, at han kun har hørt om Amnestys ønske om det lilla armbånd gennem medierne.

- På det etiske plan gør vi også meget her (i Saudi-Arabien, red.) for at hjælpe på udviklingen af kvindefodbold. Det er vores forpligtigelse. Alle de politiske spørgsmål har ikke noget med fodbold at gøre, siger Rubiales.

Enkelte spanske spillere undrer sig også over, at de spanske hold skal spille i Saudi-Arabien, hvor især semifinalen mellem Athletic Bilbao og Atlético Madrid ikke var nogen publikumsmagnet.

- Det giver ingen mening i mine øjne, siger Raul Garcia fra Athletic Bilbao.

- Fodbolden har ændret sig på den måde, at ingen længere tænker på fansene. Det handler om penge og at få sponsorer, og vi er ved at glemme de basale ting ved fodbolden, siger han.

7000 tilskuere overværede kampen mellem Bilbao og Athletico, mens 35.000 var på plads til opgøret mellem Real Madrid og Barcelona.

/ritzau/AFP

Annonce
Navne For abonnenter

Lægerne sagde, hun var for ung til at dø, men de kæmpede forgæves: Anja døde med sønnen Christian ved sin side

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

8. klasse møder Gert: 'Jeg kender flere, der er døde her, både af stoffer og alkohol, og det er noget, man ikke lige glemmer'

Hedensted For abonnenter

Flere investorer klar: Men sportel-visionen træder fortsat vande uden tidsplan

Vejle

Når turen kommer til Vejle: Sådan vil man løse parkeringsudfordringerne

Erhverv

Niels dropper sit 25-års jubilæum og lukker firmaet på grund af kronisk sygdom: Nu vil han cykle til Prag

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Kultur For abonnenter

Rockklubben har talt: To kvinder rendte med guldet i musikåret 2021

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Alarm 112 For abonnenter

Vejle i 70'erne: Kvinde mistede livet, da hun ramte skolebus med 45 elever

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Vejle

Opfordring til at droppe demonstrationer blev benzin på bålet: 'Nu vil vi tale endnu mere med pressen og sætte endnu flere skilte op'

VEJLE For abonnenter

Marc Oliver mistede sin fireårige datter, da hans kæreste rejste til udlandet og sendte ham en skæbnesvanger besked: Nu har han udgivet et album, hvor han synger om savnet af sin lille pige

KLUMME

Provsten kæmper stadig med mors gode råd: 'Hold dig nu til sandheden, Børge!"

Annonce