x
Annonce
Læserbrev

Spidskandidaten skylder vist borgmester, byråd og byens borgere en beklagelse

Mageløst urimeligt, da den største globale sygdomskatastrofe i nyere tid ikke bør sende bud efter partipolitisk profilering.

Læserbrev: Avisen bragte torsdag 12. marts et læserbrev, skrevet af Det konservative Folkepartis spidskandidat i Fredericia, Tommy Rachlitz Nielsen.

Overskriften var: "Nu må byrådet og krydstogtindustrien også tage ansvar - aflys krydstogtskibenes anløb til Fredericia".

Når dette læserbrev kalder på en kommentar, kommer man nemt tæt på injurielovgivningen!

Men det er simpelt hen mageløst urimeligt og usandt, hvad denne spidskandidat for et politisk parti finder anledning til at mene og skrive! Utvivlsomt med selvpromovering for øje?

Mageløst urimeligt, da den største globale sygdomskatastrofe i nyere tid ikke bør sende bud efter partipolitisk profilering. Det ved heldigvis de fleste.

Mageløst usandt, fordi borgmester Jacob Bjerregaard i Fredericia Dagblad onsdag 11. marts bl.a. udtaler:

"Hvis der bare er den allermindste risiko for smitte, skal vi aflyse eller udskyde krydstogtgæsternes adgang til Fredericia".

Da spidskandidaten må antages at være læser af Fredericia Dagblad, kunne også han have læst onsdags-avisen. Så ville han ikke have dummet sig og medvirket til unødig og usand frygt blandt fredericianerne.

Spidskandidaten skylder vist borgmester, byråd og byens borgere en beklagelse.

Så læg dig ned og sig undskyld, jo før jo bedre!

Oplysning fra debatredaktionen: Vi modtog læserbrevet onsdag 11. marts om formiddagen, og Tommy Rachlitz Nielsen har derfor ikke set borgmesterens udtalelse, inden han skrev læserbrevet. Havde debatredaktionen været opmærksom på borgmestersvaret, skulle læserbrevet ikke have været bragt. Vi beklager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Vand fosser ud på Jennumvej

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Vejle

Det tegner foreløbigt godt: Vejle Sygehus bidrager til dansk corona-lyntest

Annonce