Annonce
Vejle

Spis så mange burgere, du kan: Tre romantiske tilbud på en grå fredag

Fastfoodkæden Sunset tilbyder et ”valentinsburger-tilbud” på valentinsdag. Arkivfoto: Flemming Larsen

Vejle: Danske firmaer tilbyder mange former for gode tilbud til at overraske kæresten med på valentinsdag, som er i dag, 14. februar.

Her er tre bud på ting, man måske ikke lige selv havde tænkt var en romantisk gave.

1. Vejen til mandens hjerte går via maven

Fastfoodkæden Sunset tilbyder et ”burgertilbud" på valentinsdag, for som kæden selv skriver: Hvorfor ikke fejre kærlighedens dag med burgere ad libitum? Et lidt overraskende valg, men jo, det er nok en gave, der går lige i maven på de fleste mænd.

2. Lyserøde bobler og lokkende lagner

Møbelkæden Ilva byder om eftermiddagen indenfor til lyserøde bobler og der er goodiebags til de første 30 sengekøbere. Om man så i, kærlighedens navn, må afprøve sengene først, er vist mere tvivlsomt.

3. Dyt-dyt - Fleggard Auto er med på bølgen

Fleggaard Auto tilbyder en valentinsdag, hvor man kan komme ind og møde nogle ensomme biler, der trænger til møde ”den eneste ene”. Måske skal man forsøge at finde en gammel folkevogns-boble på lageret, for som Shu-bi-dua sang: Hvis vi havde penge, så sku' I bare se | Så gik der ikke længe, før vi havde en VW | Og det er ikke nogen lille vogn, der' plads til seks i en Folkevogn ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

Annonce