Annonce
Billund

Sports- og kulturgalla hylder igen ildsjæle og talenter

Sports- og kulturgallafesten er tilbage i Magion til august, efter den blev aflyst sidste år. Arkivfoto: Andreas Bjerre

Grindsted: Sidste år måtte Billund Kommune først rykke fejringen til efteråret og efterfølgende beslutte, at den festlige aften måtte blive digital. Men sådan bliver det ikke i år, hvor der holdes sports- og kulturgalla i Magion onsdag den 25. august.

- Det seneste år har vi lært, at det digitale kan meget. Men vi har også opdaget, hvor vigtigt det fysiske møde er, når vi rigtigt skal samles om noget. Sports- og kulturgalla er en vigtig hyldest af nogle af de ildsjæle og talenter, vi som kommune virkelig kan være stolte af. Stemningen i lokalet til gallaen er noget helt særligt, og den hæder og hyldest mærker man bedst, når vi er samlet fysisk, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Indstillingen til hædersbevisningerne løber til og med tirsdag den 1. juni, hvor man kan indstille de kandidater, som man mener bør tage en af de syv priser. Indstillingerne sker via Billund Kommunes hjemmeside.

Annonce

De nominerede bliver efterfølgende inviteret til at deltage i fejringen i Magion. Billetsalget åbner mandag den 2. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Annonce