Annonce
Billund

Sportsfiskere fra Grindsted og Varde klippede fedtfinner af 50.000 ørreder

Ørreder lægger, i modsætning til laks, æg i mindre vandløb, og derfor har de brug for ekstra hjælp. Foto: PR-foto

Sportsfiskerforeningerne i Grindsted og Varde klargjorde i weekenden ørreder til udsættelse i Varde Å-systemet.

GRINDSTED: En gammel talemåde siger, at der masser af fisk i havet.

Det er der dog så sandelig også i Varde Å-systemet, hvor lokale sportsfiskere fra Grindsted Sportsfiskerforening og Varde Sportsfiskerforening i weekenden klippede fedtfinnen af mere end 50.000 ørreder for andet år i træk. Fiskene skal over de næste to uger udsættes i å-systemet. Det skriver Grindsted Sportsfiskerforening i en pressemeddelelse.

Annonce
I Varde Å-systemet er mange småvandløb lukket af spærringer ved dambrug, og det er et problem for ørreden. Foto: PR-foto

Vil helst være klipningen foruden

Selv om det lyder en anelse barsk, er der dog en god grund til at klippe finnerne af fiskene. Det er nemlig vigtigt for vandplejen at kunne kende forskel på udsatte fisk og fisk, der fremkommer naturligt i åerne. Men selv om klipningen sker til gavn for fiskebestandene, ville sportsfiskerne helst være den foruden.

- Vi håber, at vi når til et punkt, hvor vi ikke længere behøver at elektrofiske, opdrætte og udsætte ørreder i Varde Å-systemet. Men indtil kommunerne ved Varde Å-systemet lever op til deres forpligtelser i forhold til EU's vandrammedirektiv om at skabe fri passage i Varde Å-systemet, så bliver vi sportsfiskere nødt til at give ørreder og laks en hjælpende hånd, lyder det fra Kim Husted Pedersen, der er formand for vandplejeudvalget i Grindsted Sportsfiskerforening.

Fedtfinnen er placeret mellem ryg- og halefinnen og kan sagtens undværes af fiskene. Indgrebet sker under bedøvelse, så fiskene lider så lidt som muligt.

Grindsted Sportsfiskerforening forsøger også at hjælpe ørrederne i november, når den udsætter havørreder fra Grindsted Å ved Utoft Dambrug, så de på den måde kan gyde naturligt.

Ved hjælp af klipningen kan man finde ud af, hvordan den naturlige ørredbestand har det. Foto: PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Annonce