Annonce
Børkop

Spring bare ud i det: Svømmehal holder åbent hele sommeren

Børkop Svømmehal holder atter åben, og hallen kan bruges hele sommeren. Arkivfoto: Mette Mørk
Normalt lukker Børkop Svømmehal i sommerferieugerne, men ikke i år. Der kan plaskes i vand hele sommeren.

Børkop: Plask. Den er god nok. Svømmehallen i Børkop er åben, og det har den været i næste to uger.

Men der er dog ikke så mange plask, som der plejer.

- Det går fornuftigt, men der er færre gæster end normalt. Vi vil på sin vis gerne have flere gæster, men det er dog en balancegang, for der er selvfølgelig restriktioner, så der må heller ikke være for mange på en gang. Det er plads til 70 i selve svømmehallen, så lige dér er der plads nok, men der må ikke være mange i omklædningsrummene ad gangen, så det er en større udfordring, siger idrætsinspektør, Thomas Schmidt

Annonce

En af måderne til at flere ind gennem tælleapparaterne i løbet sommeren, er ved at have mere åbent, og det kommer til at ske.


Vi holder åbent i de sommerferieuger, vi ellers normalt har lukket i.

Thomas Schmidt, idrætsinspektør


- Vi holder åbent i de sommerferieuger, vi ellers normalt har lukket i. Det er dog ikke første gang, vi prøver det, for vi havde også åbent i sommerferien sidste år. Det skyldtes coronasituationen, og sommeråbningen blev en flot succes, som vi prøver igen i år, siger han.

Sidste år var der gratis adgang for børn og unge, da det var en del af en corona-pakke, men om det samme sker i år er uvist.

- Så hvordan det lige bliver med prisen for unge og børn, kan vi ikke sige noget om endnu. Men det ligger fast, at svømmehallen i Børkop skal holde åbent gennem hele sommeren, forklarer han.

Måske hver år

Måske det bliver en tilbagevendende ting, at svømmehallen i Børkop holder sommeråbent.

- Det overvejer vi. På den ene side er det en succes, og vi vil jo gerne tilbyde gæsterne den mulighed, men det er også i den periode, vi har tid til at holde stedet vedlige, så også hvad det angår er det en balancegang af for meget og for lidt. Men hvad der skal ske, vil vi evaluere på efter sommeren, siger Thomas Schmidt.

Svømmehallen har været lukket ned siden december, så det er dejligt, at den atter må bruges.

- Men det er den nu også blevet undervejs. Allerede i januar kunne skoleeleverne bruge hallen, og også eliteudøveren har brugt Børkop Svømmehal, så den har ikke stået helt stille. Men det er klart, at det er da kun er dejligt, at alle nu kan benytte sig af den, siger Thomas Schmidt.

Åben næsten alle dage

Børkop Svømmehal er placeret på Englystskolen, og den er åben for alle.

Der er åbent alle ugens dage minus torsdag. I ugerne 28 til 31 er der dog kun åbent tirsdage og torsdage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Fik et års fængsel for knivstik og indbrud: 31-årig nægtede næsten alt - og blev dømt for næsten det hele

Annonce