Annonce
Trekantområdet

Springryttere fra 14 nationer klar til start

Der skal hejses flag fra 14 forskellige nationer, når der er springstævne hos Absolute Horses. PR-foto

Tågerup: Resten af ugen er der ridebanespringning på internationalt niveau hos Absolute Horses, hvor der både skal findes en vinder af Stephex DM i ridebanespringning for senior og Agria DRF-mesterskab for U21 og U18 samt flere internationale klasser.

Blandt rytterne er Abdullah Alsharbatly fra Saudi-Arabien, der vandt sølvmedalje ved World Equestrian Games i Kentucky i 2010, og som var på holdet, der fik bronze til OL i London i 2012. Fra New Zealand er det Bruce Goodin, der har deltaget i OL fire gange. Der også ryttere fra Kina, Hong Kong, Japan, Kasakhstan og Ukraine, og selvfølgelig benytter mange europæiske ryttere sig også af chancen for at være med. De kommer fra Norge, Polen, Schweiz, Holland og selvfølgelig Sverige og Tyskland, der er det land, der har flest til start ud over Danmark.

Man kan også opleve den ene af værterne, Andreas Schou, der stiller op til DM, og det samme gør tv-kendis Tina Lund og sidste års mester Kasper H. Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

Annonce