Annonce
Læserbrev

Sprog og historie er uadskilleligt forbundne størrelser

Børge Fruelund Jensen. Foto: Jørn Alsted, JA Photo

Læserbrv: For mange vil det ikke være ukendt, at vi danskere taler et såkaldt "indo-europæisk" sprog. Der er flere end 100 undersprog under denne umådeligt brede vifte, og vi tilhører den undergruppe, der kaldes "Den germanske sproggruppe". Dette gør både Tyskland, de skandinaviske lande (undtagen Finland) og England.

Nu vil der være mange, der måske her trækker på skuldrene og tænker: "Og hvad så?"

Jeg tror i øvrigt heller ikke, sproglige forhold spiller den store rolle i, hvad der er tilbage af historieundervisning i folkeskole og gymnasium.

Sprog og historie hænger imidlertid intimt sammen. Min søn har netop foræret mig et digert værk om indo-europæiske sprogrødder i engelsk. Og der er nok at tage fat på!

Lad mig illustrere vigtigheden af sproghistorie ved at komme med den måske overraskende udtalelse, at det danske ord "at købe" såmænd kommer fra latin! Hvem skulle nu have troet det, men det gør det.

Romerrigets grænser gik ved Rhinen, og nordpå lå kun de uigennemtrængelige skove og spredte primitive bebyggelser. Romerne kaldte det Germania Interior.

På sydsiden af Rhinen havde romerske handelsfolk bygget en lang række af, hvad man kunne kalde "blandede landhandeler". De solgte raffinerede produkter fra den langt mere avancerede, romerske civilisation. Ikke mindst glasperler, der stod i høj kurs som smykker blandt os germanere.


Ikke mindst glasperler stod i høj kurs som smykker blandt os germanere.


En sådan romersk landhandler kaldtes på latin en "caupo".

Vi har i Danmark fundet jernaldergrave med overklassekvinder med smykker af glasperler. Til gengæld for den slags simili smykker fik romerne utvivlsom kostbare huder fra pelsdyr, der var i høj kurs blandt romerske damer.

Og hvad så? kunne man spørge. Jo, det tyske ord "kaufen" kommer fra det latinske "caupo" (den blandede landhandler). Og minsandten, om det danske ord "købe" ikke er en fordanskning af det tyske "kaufen".

Så sprog og historie er uadskilleligt forbundne størrelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Debat

Grønne poser og stor grund

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce