Annonce
Erhverv

Klar til bededagsferien efter 17 ugers lukning: Kræmmere har mistet 230.000 kroner igennem nedlukningen

Haughus Gods åbner i store bededagsferien fra fredag 30.april til søndag 2.maj, men nedlukningen har kostet på økonomien. Foto: Torben Glyum
Lejerne af Haughus Gods har de sidste to weekender haft åbent med café og kræmmermarked, men har før det været lukket ned i 17 uger. Det har resulteret i, at kræmmerne har mistet 230.000 kroner.

Jelling: Hjælpepakker kan ikke gøre det hele, når man har været lukket ned i lang tid. Kræmmermarkedet og caféen på Haughus Gods har mistet 230.000 kroner på ikke at have haft åbent i 17 uger.

Og selvom stedet ikke har kunne åbne og tjene penge som normalt, så lader hjælpepakkerne stadig vente sig.


Annonce

Hvis vi slet ikke ville modtage hjælpepakker, så ville både vi og sikkert mange andre ikke kunne have klaret os igennem. At det så tager lidt lang tid, er bare ærgerligt

Dennis Raun


- Vi har ansøgt om kompensation for faste omkostninger frem til 28.februar og har ikke engang fået en kvittering endnu. Nu skal revisorens i gangmed at søge om den sidste periode frem til 12.april. Her er vi heldige med, at vi har en bank og kassekredit, som tror på os, siger Dennis Raun fra Haughus Gods, der er den ene del af lejerne på Haughus Gods, der driver kræmmermarkedet og caféen.

Han er dog stadig positiv overfor hjælpepakkerne.

- Hvis vi slet ikke ville modtage hjælpepakker, så ville både vi og sikkert mange andre ikke kunne have klaret os igennem. At det så tager lidt lang tid, er bare ærgerligt, når vi står allerede og har betalt de faste omkostninger, men uden at have fået nogen kompensation endnu, forklarer Dennis Raun.

Der er ikke noget fuldkomment overblik for, hvor mange penge de står til at få af hjælpepakkerne, men når alt er gjort op, og hjælpepakkerne er udbetalt, bliver der et minus på 230.000 kroner.

Dennis Raun fortæller, at de i foråret ansøgte om hjælpepakker, men at de først kom seks måneder senere. Lidt lignende den situation, de står i lige nu. Arkivfoto: Anders Kynde

Helt klar til bededagsferien

Det smitter af på moralen, når man ikke kan gøre noget, fortæller Dennis Raun.

- Det har været en sløv tid igennem lang tid og meget hårdt. Det er klart, at det tager lidt på en, når man ikke kan komme i gang. Men jeg er en positiv person, så jeg glæder mig sådan set bare over, at vi har kunne genåbne, og der er nok også andre, der er hårdere ramt, end vi er, siger han.

Som Dennis Raun siger, så er tingene begyndt at lysne med genåbningen. Her har Haughus Gods haft godt gang i deres kræmmermarked de sidste to weekender. Her havde caféen første weekend åbent for salg af pølser og brød til stående og gående, mens man sidste weekend kunne åbne for udeservering i forbindelse med genåbningen af restauranter, caféer og barer.

På selve kræmmermarkedet er der det allerede kendte krav om mundbind. Det har ikke været nødvendigt endnu på caféen, da vejret har været til udeservering, men i denne weekend, som er store bededagsferien, bliver det formentlig til indeservering.

- Det bliver første gang med coronapas for os, og at man skal huske at bestille tid mindst 30 minutter, inden man ankommer, siger Dennis Raun.

Annonce

Gæsterne kommer forskudt

Når man skal på kræmmermarkedet, så skal man ikke været bekymret for, at man går for tæt på folk.

- Vi har slet ikke været i nærheden af at være fyldt op endnu. Det ville vi nærmest kun, hvis det var jul, siger Dennis Raun og fortsætter:

- Der er 2000 kvadratmeter med kræmmermarked, som er delt op i tre staldbygninger. Her må der i to af dem være 150 personer, mens der i de sidste må være omkring 120 personer. Skulle det ske, at der skulle være en situation, hvor vi nærmer os grænsen på folk, så vil de folk, som står i de forskellige bygninger smutte rundt og tælle, at vi ikke er over det maksimum, som vi må have.

Dennis Raun forklarer, at det faktisk ikke er afstandskravet, der gør, at de ikke må have flere inde på stedet.

- Var det udelukkende afstandskravet i forhold til corona, så har vi målt op til, at vi ville kunne lukke 200 personer ind i hver bygning, mens brandmyndigheder vil holde det til et max på 150 personer. Men vores erfaringer er klart, at det ikke kommer derop. Folk kommer på forskellige tidspunkter hen over dagen.

Haughus Gods kommer til at have åbent fra fredag 30.april til søndag 2.maj fra klokken 10 til 16 med både café og kræmmermarked.

På kræmmermarkedet kan du få fingrene i mange forskellige ting. Foto: Haughus Gods
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Annonce