Annonce
Vejle

Stærkt nedsatte priser: De har gjort alle tiders kjolekup

Det er ikke så ofte, Michael Panayotis leverer 343 brudekjoler. Egnens dramakvinder var da også passende begejstrede, mens de drømte om alle de sjove ting, der nu kan laves i de forskellige teatersammenhænge. De mange kjoler er forældede eller småskadede varer, der ikke kan sælges i Panayotis' butikker. Fra venstre ses Louise Nissen, Maria Winther og Else Holme Behnk. Foto: Leif Baun
Xeneriet var rammen om enhver kvindes drømmescenarie onsdag formiddag. I hundredvis af store kjoleskrud - ganske gratis.

Vejle: - Alle bliver prinsesser i det her rum - også drengene. En af de første, der hoppede i en kjole, var en dreng, og det kan jeg godt forstå. Hvor tit får man lov at prøve sådan noget tøj.

Maria Winther fra Xeneriet taler omgivet af en sværm af brudekjoler. Hun og de andre kvinder i rummet har øjne, der nærmest slikker sig om munden, mens de kigger rundt.

De kan vælge og vrage fra alle hylder. Så skidt med, de mange store rober har stort set samme farve.

343 brudekjoler.

Her kan man virkelig tale om "stærkt nedsatte priser". Der er prisskilte på 10.000-15.000 kroner. Men hele kollektionen er købt for 5000 kroner! Deri er inkluderet i kassevis af høje hæle.

Annonce

Jeg har prøvet næsten alle kjolerne. Det varede hele søndagen. Jeg kunne ikke lade være. Det er lige som børn i en slikbutik. Vi har også siddet til møder i brudekjoler.

Maria Winther

Moden skifter

Dette kjolekup er blevet muligt med hjælp fra Michael Panayotis. Han havde overtaget en butik i København. Dens varelager blev solgt til rumænere, men så kunne de ikke blive enige om at få det til at køre. De spurgte, om de måtte komme tilbage med varepartiet.

- Vi har ikke selv skrædderi længere, for ellers kunne vi måske have brugt kjolerne som reservedele. Men de kan ikke sælges, for de er mere end fem år gamle, så moden er skiftet. Der er også skader på nogle af dem. Så talte jeg med Tanja fra Xeneriet. Det er kanon, at kjolerne på denne måde kan være til glæde for mange her på egnen, forklarer Michael Panayotis.

Noget at arbejde med

Tanja Schmidt er leder af Xeneriet og Spotlight, og hun ser masser af gode muligheder for at arbejde med kjolerne i flere teatersammenhænge. Spotlight, halloween, teater- og dramahold på uddannelsessteder og Teatergarderoben i Kollemorten, der lejer kostumer ud.

- Det kunne være interessant at have en huskunstner til at udvikle et spotlighttema med udgangspunkt i kjolerne, siger hun.

Der er også korte brudekjoler, så personer i alle højder og aldre kan finde noget. I øvrigt er der en halv meter med store kjoler i stilige snit og farver. De havner et sted, hvor man kan have glæde af billig adgang til gallakjoler, som ikke alle studerende har råd til at skaffe sig til uddannelsesstedernes traditionsfester.

Maria Winther kunne ikke lade være med at bruge en søndag på at gå kjoleamok, så hun har prøvet flere hundre brudekjoler nu i et rum i Xeneriet. Foto: Leif Baun

Søndag smuttede

Maria Winther lader hænderne glide ned over kjolestofferne. Og fortæller lysende øjne en hemmelighed: - Jeg har prøvet næsten alle kjolerne. Det varede hele søndagen. Jeg kunne ikke lade være. Det er lige som børn i en slikbutik. Vi har også siddet til møder i brudekjoler.

Hvor er nu den anden? Louise Nissen, der arbejder i Xeneriet og på Rosborg, står på hovedet i kasserne med dynger af høje hæle, der vil gå godt til en af de mange brudekjoler. Foto: Leif Baun
Der er mange fine detaljer på kjolerne, der kan tænde drømme og fantasier hos enhver stofafhængig. Foto: Leif Baun
Der er en stime af sko at vælge imellem til de flere hundrede brudekjoler, der nu kommer Vejleegnens teaterliv til glæde. Foto: Leif Baun
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

112

71-årig kvinde dømt for fem tyverier

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce