Annonce
Danmark

Støjberg om bejleri fra DF'ere: - Det er selvfølgelig altid dejligt at få stor opbakning

Inger Støjberg ankommer til rigsretssagen i Eigtveds Pakhus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dansk Folkeparti skal finde ny formand, og Inger Støjberg vurderes at være mulig kandidat. Hun afviser ikke.

Medlemmer af Dansk Folkeparti har henvendt sig til løsgænger og folketingsmedlem Inger Støjberg og opfordret hende til at stille op som formand for partiet.

Det siger hun forud for et møde i Rigsretten, hvor hun er anklaget for i 2016 ulovligt og bevidst at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Det fremgår ikke, om det er fremtrædende medlemmer eller menige medlemmer af DF.

Annonce

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en række DF'ere, der har spurgt, siger hun.

Den tidligere stemmesluger for Venstre har dog onsdag ingen kommentarer til, om hun vil melde sig ind i Dansk Folkeparti og stille op som formand, efter at hun forlod Venstre tidligere på året.

- Nu står jeg ved afslutningen af en rigsretssag, og jeg kan udmærket godt forstå, at I spørger, men jeg har ikke noget at sige om det nu her. Jeg har selvfølgelig læst med i medierne, og det er selvfølgelig altid dejligt at få stor opbakning, det er klart, siger hun.

På spørgsmålet om hun blankt kan afvise at stille op som formand, svarer hun ikke ja.

- Jeg kommer ikke til at sige noget som helst i dag, og det gør jeg ikke på den her side af dommen i rigsretssagen. Det er så stor en ting, og det skal jeg have på plads først, siger hun.

Afgående DF-formand Kristian Thulesen Dahl sagde ved offentliggørelsen af sin afgang, at Støjberg bør få en "fremtrædende position", hvis hun melder sig ind i partiet.

Han vil dog ikke sige, om Støjberg eller andre er hans favorit som hans afløser på formandsposten.

Støjberg har tidligere været medlem af og næstformand for Venstre, men hun meldte sig ud to dage efter, at Venstre stemte for en rigsretssag mod den tidligere Venstre-minister.

Bliver Støjberg idømt en fængselsstraf, risikerer hun at blive smidt ud af Folketinget, fordi der i grundloven står, at man ikke må være "uværdig", hvis man er folketingsmedlem.

I praksis har Folketinget smidt politikere ud, der har fået en frihedsstraf.

Anklagerne går efter en fængselsstraf, men har endnu ikke nævnt længde. Strafferammen er fra dagbøder og op til to års fængsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Vejle

Stephanie frygter, at hendes morfar sidder fast eller glider i pløret: Nu er der kommet nyt grus på den udskældte plads ved testcentret

Erhverv For abonnenter

Ødelagt pullert gav fri adgang for ulovlig trafik, og Gunhild følte, at hendes seng stod på en motorvej: Derfor tog det månedsvis at få det fikset

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Annonce