Give: Der knokles på livet løs hos Give Elementer på Hjortsvangen.
150 ansatte er i gang i toholdsskift. Heraf har de 22 en ikke-dansk baggrund. De er en blanding af baltere, østeuropæere, somalier og for øjeblikket især syrere.
- Vi har åbenbart et godt rygte blandt udlændinge bosiddende her i landet, så der kommer jævnligt nogen for at spørge om arbejde, siger Jens Henrik Eskildsen, der er administrerende direktør hos Give Elementer.
Han tror, det gode rygte hænger sammen med, at der fra starten bliver stillet præcise krav til medarbejderne, uanset deres nationale baggrund. Der er ikke så meget at være i tvivl om. Medarbejderne ved, hvad der forventes. Til gengæld får de så en god løn og bliver på alle måder behandlet med respekt.
Netop det med de kontante krav fra dag ét kunne udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og den lokale Venstre-folketingskandidat Christoffer Melson nikke genkendende til. Hun som minister og han som blandt andet tidligere medlem af kommunens beskæftigelsesudvalg. De to besøgte Give Elementer onsdag.
Løsningen på virksomhedernes behov for arbejdskraft er ikke at åbne grænserne. Det er nærmere at møde nye flygtninge og asylansøgere med kontante krav ved at sende i arbejde med det samme.
Inger Støjberg (V), udlændinge- og integrationsminister
Kontanthjælp i arv
- Der er ingen tvivl om, at det er en effektiv metode at møde mennesker med forventninger og krav. Det har vi i alt for mange år undladt, og resultatet er, at vi har store grupper, som vi har vænnet til, at de ikke skal yde noget, siger Inger Støjberg.
Det er Christoffer Melson enig i. Han mener ligefrem, at manglen på konkrete krav og forventninger er med til at fastholde mennesker i passiv forsørgelse.
- Vi har jo nærmest gjort kontanthjælp til noget arveligt. Det går fra generation til generation, fordi børnene ikke har nogle rollemodeller, de kan se op til for at bryde mønsteret. Når far og mor ikke er i arbejde, er det svært at se, hvorfor man selv skal, siger Christoffer Melson.
De to Venstre-politikere erkender, at nogle produktionsvirksomheder indimellem lider af mangel på arbejdskraft. Men de mener ikke, at svaret er at åbne grænserne for ufaglært arbejdskraft. For går det, som det har gået hidindtil, vil der også komme endnu flere, der ikke vil komme i arbejde.
Bestræbelserne bør derfor gå på at få aktiveret de mange, der ikke i dag er i beskæftigelse, også selv om det er vanskeligt.
Respekt
- ja, der kan godt blive svært. Vi har jo efterhånden en del erfaring i det, og vi kan stort set med det samme se, hvem vi kan regne med som arbejdskraft gennem flere år, og hvem der ikke holder en uge, siger Jens Henrik Eskildsen.
Han mener også, at en del af de, der kun holder en uge, er blevet ødelagt af ikke at blive mødt med forventninger og krav.
- Ja, det har jo i mange år været normalt, at vi startede med at sende asylansøgere og flygtninge på sprogskole. Det er ikke at gøre dem en tjeneste. Det ville være meget bedre at sende dem i arbejde med det samme. Så kommer sproget i det omfang, det er nødvendigt, siger Inger Støjberg.
Det kan Jens Henrik Eskildsen nikke genkendende til. For på aftenholdet er dansk ikke nødvendigvis det fremherskende sprog. Syrere og somaliere klarer sig med deres eget sprog i et omfang, så arbejdet glider, som det skal.
- Men grundlæggende drejer det sig for mig at se om at behandle alle mennesker med både respekt for deres særlige behov og med respekt for den indsats, de yder.
- Vi har ingen problemer med at indrette et bederum og kan også nemt acceptere, at de muslimske medarbejdere gerne vil have fri til eid-festen, når ramadanen slutter, siger Jens Henrik Eskildsen.
