Annonce
Læserbrev

'Støjcigar', 'Svinevirke', 'Halt hest': Midtjysk motorvej er forfejlet, for dyr og aflaster ikke E45

Annonce

Læserbrev: Nogle jyske politikere har succesfuldt lobbyet for Midtjysk Motorvej, Hærvejsmotorvejen, hvis formål var at aflaste den østjyske motorvej E45.

VVM- rapporten for den første del fra Haderslev til Give er nu kommet. Den viser, at Vejlefjordbroens 85.000 daglige trafikanter forventes aflastet med mellem 3100 og 5000 trafikanter af en ny Midtjysk Motorvej. Det er ingenting.

Man stillede et afkast af investeringen mellem 8,5 og 11 pct. i vente. VVM-rapportens beregning ligger mellem 2,5 og 3,9 pct.

Kun én linieføring giver i VVM-rapporten en nettogevinst pr. investeret offentlig krone på 0,05. Ingenting.

Det er en halt hest, motorvejsmafiaen prakker samfundet på.

På plussiden indregnes mellem 1,6 og 1,8 mia. kr., ved at der spares få minutter på pendling og privatkørsel. Luftpenge, som ingen ser, har eller får.

Alle beboere langs den 80 km lange støjcigar får derimod reelt forringet deres ejendomsværdi, alderdomsøkonomi og livssituation. Det modregnes ikke.

Beboere og natur adskilles af et 80 km langt "Svinevirke". Det modregnes ikke.

Motorvejen skaber mere trafik, og trafikanterne udleder 60 pct. mere CO2 pr. kørt km. Det er en motorvej væk fra en grøn fremtid.

Det er ikke småpenge, samfundet sparer ved at skrotte Midtjysk Motorvej. Fra Haderslev til Give koster den i anlæg mellem 6,7 og 7,8 mia. kr.

Det er mere end spidsen af en jetjager. Danmark kan købe mellem 7 og 10 nye F35-jagerfly for den sum.

For 7,5 mia. skattebetalte danske kroner kan en uddannet børnehavepædagog med en årsløn på 336.000 kr. ansættes i 22.321 år.

Skrot Midtjysk Motorvej. Udbyg E45.

Peer Høgsberg. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce