Annonce
Danmark

Staten overtager oprydning efter Grindsted-forurening

Staten overtager arbejdet med oprydningen efter Grindsted-forureningen.Foto: Martin Ravn

Arbejdet med at rydde op efter generationsforureninger, som blandt andet omfatter forureningen i Grindsted, overtages af staten, når regionerne nedlægges. V-politiker jubler, mens udvalgsformand frygter centralisering.

Reform: Staten overtager arbejdet med at rydde op efter Grindsted-forureningen. Det fremgår af regeringens udspil til en sundhedsreform, som nedlægger regionerne.

- Frem mod 2030 kan vi effektivisere for omkring en halv milliard ved at flytte indsatsen mod jordforureninger fra regionerne til staten. Det betydelige forbrug vil vi bruge fornuftigt ved at styrke indsatsen mod de ni såkaldte generationsforureninger i Danmark. Det er blandt andet Grindstedværket, Cheminovas fabriksgrund og Høfde 42, sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), da regeringen onsdag formiddag fremlagde sit udspil til en sundhedsreform.

Regionerne står i dag for indsatsen mod de jordforureninger, der truer menneskers sundhed, vand og natur. De over 400 millioner kroner, som regionerne årligt bruger på indsatsen mod jordforurening, bliver videreført, så samme beløb kan bruges på at rense forurenet jord fremover, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

- Nogle jordforureninger er så omfattende, at de er svære at håndtere på regionalt niveau, fremgår det i udspillet fra regeringen.

Grindsted-forureningen


  • Forureningen i Grindsted stammer fra Grindstedværket, der i forbindelse med produktion af lægemidler udledte affaldsstoffer samt spildevand til Grindsted Å og senere til Kærgård Klitplantage ved Vesterhavet. Her er der deponeret omkring 286.000 kubikmeter spildevand indeholdende omkring 1200 skadelige stoffer heriblandt kviksølv. Dumpingen af spildevand fortsatte indtil 1973.
  • Sagen om forureningen har ligget stille i en del år, indtil der blev pustet nyt liv i den offentlige debat i starten af 2018. Det skete, efter at forskere fra Danmarks Tekniske Universitet havde kortlagt, præcist hvilket sted en stor del af forureningen sev op i Grindsted Å samt dokumenteret mængden af forureningen, som blandt andet bestod af over 200 kilo vinylklorid årligt.
  • Da den offentlige debat blev genoplivet, påtog Region Syddanmark, der har ansvaret for forureningsindsatsen generelt, sig tovholderrollen for at undersøge, om der er forhøjet sundhedsrisiko i Grindsted efter forureningen fra Grindstedværket.
  • Grindstedværket blev i 1939 overtaget af Danisco, som i 2011 solgte værket til amerikanske Dupont.

Et godt skridt

Beslutningen om at flytte ansvaret for oprydningen efter Grindstedværket fra regionerne til staten vækker glæde hos det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen (V).

- Det gør mig faktisk rigtig glad. Vi ved, at de her rigtigt store jordforureningssager er en kæmpe udfordring, og vi ved, at det er svært at løfte regionalt i dag, siger hun.

Hun kalder beslutningen for "et rigtigt godt skridt" og hæfter sig især ved, at udenrigsminister Anders Samuelsen netop nævnte Grindsted-forureningen i forbindelse med den halve milliard, som ifølge udspillet vil tilgå ni af de største forureningssager.

- Jeg kan ikke garantere, at den halve milliard udelukkende går til Grindsted. Men jeg hæfter mig ved, at Grindsted nævnes.

Risikerer Grindsted-forureningen ikke at blive nedprioriteret, når den nu skal puljes med mange andre store forureninger?

- Sådan tænker jeg egentlig ikke. Men det er klart, at som lokalvalgt folketingsmedlem, der har jeg en stor opgave i at tale om problemerne, når jeg holder møde med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), siger hun.

Annonce

Langt fra København til Grindsted

Formand for regionens miljøudvalg, Jørn Lehmann Petersen(S), udtrykker derimod kraftig bekymring for oprydningsarbejdet i Grindsted. Han frygter, at der er tale om en centralisering.

- Der er langt fra København til Grindsted, og jeg frygter, at den tillid og nærhed, der er bygget op med borgerne falder væk, siger Jørn Lehmann. Han tror ikke, at opgaven i højere grad kan løftes på statsligt niveau.

- Jeg tror ikke, at indsatsen bliver forbedret. Tværtimod. Vi risikerer at blive bombet tilbage til udgangspunktet, så det i stedet er næste generation, der står med alle problemerne, siger han.

Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Sidst jeg græd, var da hun døde: Mød Jens Peter i serien "Mennesker"

Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Alarm 112

Mange uheld i kommunen: Bilist pløjede ind i vejarbejde og tuktuk lavede saltomortale

Erhverv

Liniepavillonen er færdig som restaurant: Nu skal der være selskabslokaler og bolig

Debat

Karen Klint skriver om overmedicinering af vores gamle og om at blive gammel – og sur?

Vejle For abonnenter

Vejles mest omdiskuterede byggegrund er under forvandling: Det nedrivnings-dømte posthus er blevet pakket ind

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Debat

Debat: Er de varme hænder hele løsningen på fremtidens velfærdskabale?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Skovsvin efterlyses: Hans Dahls skovvej er spærret af affaldsbjerg - den der har 'tabt' det må gerne afhente sit skidt

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Debat

Dansk Folkeparti anklages for at have svigtet de ældre under budget-behandlingen i Vejle Kommune: Hvad ville Pia Kjærsgaard have gjort?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Jelling

Asylcentret i Sandvad genåbner: Skal huse flygtninge med særlige behov

Annonce