Annonce
Vejle

Statsministeren spiste mortens-and i Skyttehuset: Restauratør er rystet over kommentarerne til den stolte tjeners selfie

En tjener på Skyttehuset fik taget en selfie med Mette Frederiksen til sin private samling, og i weekenden valgte restauranten at lægge billedet ud på Facebook. Det har kastet flere kommentarer af sig, som er langt over stregen, mener restauratør Søren Riis. Privatfoto bragt med tilladelse
Statsminister Mette Frederiksen (S) spiste and mortensaften på Skyttehuset. Et opslag trak i weekenden flere hadefulde kommentarer. Restauratør Søren Riis er chokeret.

Vejle: "Gæstede diktatoren virkelig Vejle?"

"Hvem helvede er kosten til venstre?"

"Jeg havde satme ikke reklameret med at have sådan en landsforræder spisende på min restaurant."

Annonce

"Hun er stadig klam."

Sådan lyder nogle af kommentarerne til et billede af statsminister Mette Frederiksen (S), som Restaurant Skyttehuset har lagt op på sin Facebook-side og delt på "Det sker i Vejle-siden" hen over weekenden.

Sidstnævnte kommentar har knyttet et foto på af Mette Frederiksen, som er blevet udstyret med et kort sort overskæg meget lig en vis afdød nazist.

Ikke oplevet det tidligere

Det er reaktioner, som har fået restauratør Søren Riis til at kontakte Vejle Amts Folkeblad. For han er chokeret over tonen i de tråde, der følger minister-selfien, som en af Skyttehusets tjenere tog, da Mette Frederiksen gæstede Skyttehuset for at spise and mortensaften.

Selvom jeg måske ikke stemmer på Mette, kan jeg godt skille tingene ad. Jeg er ikke et menneske, som dyrker had til medmennesker.

Søren Riis, indehaver af Restaurant Skyttehuset

- Jeg er i chok over voksne menneskers opførsel. Mette Frederiksen er et helt almindeligt menneske, som har holdninger - om vi kan lide dem eller ej. De gør hende ikke til en kost, so, diktator eller værre end det. Jeg har aldrig oplevet noget lignende tidligere, siger Søren Riis.

Annonce

Der er ikke ytringstvang

Mette Frederiksen gæstede Vejle Amts Folkeblad onsdag for at møde læserne op til kommunalvalget, og statsministerfølget valgte før mødet at lægge vejen forbi Skyttehuset, som PET på forhånd havde sikkerhedskontrolleret.

At besøget nu har fået et efterspil, der i bund handler om at holde den gode tone på de sociale medier, ærgrer den erfarne restauratør.

- Ytringsfriheden længe leve. Men selvom der er ytringsfrihed, er der ikke ytringstvang. Ingen tvinger nogen til at sidde og skælde ud og skrive, at statsministeren er en so. Det er at gå over stregen. Hun passer et job, og man kan være enig i, om hun gør det godt eller ej. Det er smag og behag, men det her tager en helt skæv drejning, siger Søren Riis.

Annonce

Ordren er desværre slettet

Han er med på, at mange i kølvandet på mink-sagen og de slettede sms'er er stærk utilfredse med statsministerens ageren. Men han mener, at kommentarerne går langt over grænsen for almindelig pli.

Dagen efter statsministerens visit havde restauratør Søren Riis besøg af Lis Sørensen, der gav koncert på stedet. Den selfie blev lagt op i samme opslag som billedet af statsministeren, men udløste ikke samme type kommentarer. Privatfoto

- Jeg har budt vores statsminister velkommen på min restaurant i den gode ånd. Vi havde da for sjov talt om at servere en tom tallerken med ordene: "Din ordre er desværre blevet slettet." Det er bare sjov kokkehumor. Men jeg kan ikke forstå, at folk er så negative på Facebook, siger Søren Riis, som gerne vil sætte gang i en debat om omgangstonen på de sociale medier.

Annonce

Lader opslaget ligge

Han er blevet kontaktet af en vejlenser, som havde læst opslagets kommentarer, og vedkommende opfordrede restauratøren til helt at slette opslaget, fordi han ser det som dårlig omtale for restauranten. Men den opfordring tøver Søren Riis med at følge.

- Jeg har mest lyst til at lade opslaget være af hensyn til ytringsfriheden, og så lade det dø ud med tiden. Men nu har jeg valgt at kontakte avisen, for jeg synes, det her er en forkert måde at bruge de sociale medier på, at man skælder hinanden ud på den måde, siger restauratøren og tilføjer:

- Jeg kan også se på tråde i andre byer, at det samme er gældende andre steder. Især når det drejer sig om politik eller børn og kæledyr, der larmer.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Se video: Oversergenten Johan giver de unge IT-folk og direktøren sved på panden: 'De skal ikke have diabetes, når de har rundet 30 år'

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nu pilles dødsdømte ejendomme ned: De må vige pladsen for 110 spritnye lejligheder i midtbyen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Erhverv

Superbrugsen lukker på grund af skadedyr: Det er ikke første gang, det er sket

Alarm 112

Han slingrede gennem landsbyen: Nu vil politiet tage hans bil

Fitnessdirektør Kaare Dahle giver politisk opsang: - Vi er ligesom minkbranchen blevet fuldstændig smadret af staten

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Vejle Boldklub For abonnenter

VB står til at miste en helt central brik: Midtbanespillers exit gør kun gavn ét sted

Give

Han troede ikke sine egne øjne: Mand i pensionsalderen bliver pludselig millionær

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Vejle For abonnenter

Sælger tjener over en million på boligsalg: Her er ugens bolighandler i Vejle

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Alarm 112

Kraftig blæst på Vejlefjordbroen: Passer ikke med vindfølsomme køretøjer

Annonce