Annonce
Erhverv

Statsministeren talte - og gav Haraldskær et smæk på 100.000 kroner

Kari Brandsgård, direktør og hotelvært på Haraldskær Sinatur Hotel, efterlyser langsigtede covid-19-retningslinjer. Arkivfoto: Jesper Werge
Kari Brandsgård, direktør på Haraldskær Sinatur Hotel, efterlyser langsigtet covid-19- planlægning.
Annonce

Vejle: Brylluppet var allerede blevet flyttet fra maj til september - og i lørdags skulle det så være. 72 glade gæster var på vej til Haraldskær Sinatur Hotel.

Men efter statsministerens corona-udmeldinger fredag eftermiddag blev festen aflyst endnu en gang, i sidste øjeblik.

Og hotellet står tilbage med et smæk på 100.000 kroner. For bordene var dækket, maden var forberedt, og de ansatte var kaldt ind.

Dén triste menu kan ifølge hoteldirektør Kari Brandsgård på længere sigt kan koste stillinger. En frygt, hun deler med mange kolleger i branchen.

Annonce

Ikke rimeligt

- Vi skal alle tage covid-19 alvorligt. Det står ikke til diskussion. Men når statsministeren indfører nye restriktioner en fredag eftermiddag, er det galt. Det må kunne planlægges bedre.


Der findes ikke noget mere sikkert sted end Haraldskær Sinatur Hotel.

Kari Brandsgård, direktør og hotelvært


- Vi stod med et bryllup med 72 gæster. Et bryllup, der skulle have været holdt i maj, og som det var lykkedes os at få rykket til september. Mindre end 24 timer før kom de nye restriktioner så, og brylluppet måtte aflyses. Det er ikke godt nok, mener Kari Brandsgård.

Ifølge hotelværten findes der ikke noget mere sikkert sted end Haraldskær Sinatur Hotel.

- Vi har pladsen til at dække op, så vi kan overholde regeringens covid-19-retningslinjer. Vi skilter, der er håndsprit overalt på hotellet, og vores personale har været på kursus i, hvordan de håndterer retningslinjerne, siger Kari Brandsgård.

Hun har også måttet vinke farvel til en række møder med overnatning, der var planlagt til at skulle finde sted i denne uge.

- Annulleringerne koster os lige nu mellem en og to millioner  i tabt omsætning per måned, siger Kari Brandsgård.

- Vi har en ejerkreds, der endnu ikke har nævnt ordet fyringer. Men det kan blive nødvendigt, hvis regeringen ikke griber tingene an på en anden måde, siger Kari Brandsgård.

Hun efterlyser en langsigtet plan, som branchen kan forholde sig til, i stedet for et par tilfældige udmeldinger en fredag eftermiddag.

Annonce

Smitten sker i privat regi

Brancheorganisationen Horesta er enig.

- Barer, restauranter og cafeer er professionelle miljøer, som i forvejen er underlagt en række skrappe restriktioner. Det handler om, at de nuværende restriktioner håndhæves frem for at skærpe dem yderligere med store økonomiske konsekvenser til følge, siger Horestas administrerende direktør, Katia K. Østergaard i en pressemeddelelse.

Da langt hovedparten af de nye smittetilfælde er opstået i privat regi, mener hun, at det er her, man skal koncentrere indsatsen frem for yderligere at begrænse de professionelle miljøer.

- Myndighederne retter meget hurtigt søgelyset mod vores branche, hvor skærpede restriktioner har store økonomiske konsekvenser. Jeg har vanskeligt ved at se, hvad skærpede afstandskrav i lige netop restaurationsbranchen skulle ændre, siger direktøren.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce