Annonce
Hedensted

Stem på den bedste badestrand: Her er oversigten over de 10 mest populære lokale strande

Storstrandsbroen på Storstranden i Juelsminde blev indviet for få uger siden. Foto: Michael Svenningsen
Vejrudsigten lover prima badevejr den næste uge. Få en oversigt over de mest populære badestrande i Hedensted Kommune og deltag i afstemningen om, hvilken der er den bedste.

Juelsminde: Badevejret er for alvor kommet til Danmark, for vejrudsigten lover sol og varme, og mandag er badevandstemperaturen 21 grader ved Storstranden i Juelsminde.

Men hvor er det bedst at bade?

Det vil Folkebladet gerne have din hjælp til at finde ud af. Her kan du se en liste over strande i Hedensted Kommune og deres faciliteter, og nederst kan du deltage i en afstemning om hvilke strand, der er den bedste.

Annonce

Afstemningen slutter tirsdag aften. Læs mere om de forskellige strande under afstemningen.

Daugård Strand

Ved Vejle Fjord ligger Daugård Strand i et fredet naturområde med æbleplantager og kuperede veje.

Der er offentlig p-plads, toiletfaciliteter og et område med både sandstrand og græs samt beachvolley. Stranden har Blåt Flag. Selve badeområdet er stenet, men der er høfder og badebroer, som man kan gå ud på. Der er gode muligheder for af fange krabber.

Annonce

Rosenvold Strand

Ved Rosenvold Lystbådehavn er der både badestrand over for Rosenvold Camping og til venstre for havnen ud mod Vejle Fjord.

Rosenvold har en badestrand på begge sider af lystbådehavnen. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Der er offentlig p-plads, toiletfaciliteter og et stort område med både sandstrand og græs. På Rosenvold Camping er det muligt at købe is.

Badeområdet består af fint sand på begge sider af havnen.

Annonce

Stenhøj Strand

Midt i den fredede Staksrode Skov ligger Stenhøj Strand. Der er offentlig p-plads, hvorfra en trappe leder ned gennem skoven til stranden.

Stenhøj Strand er ikke så bred, men ligger meget tæt på skoven. Arkivfoto

Stranden består af sten og sand og er præget af træer, der hænger ud over vandet eller væltede stammer, man kan klatre på.

Annonce

Grønbjerggård Strand

Ligger ud til Lillebælt i det sydlige Juelsminde. Der er adgang til stranden fra p-pladsen på vejen Sønderstrand.

Stranden er delt op af kystsikringsanlæg og har et stort opholdsareal med græs. Badestranden består af mindre sten og fint sand.

Annonce

Storstranden

Bag ved Lystbådehavnen og Juelsminde Fisk ligger Juelsminde Storstrand. Der er stor offentlig parkeringsplads både omkring havnen og på selve stranden. Her er der også mulighed for at købe is og drikkevarer.

Stranden har Blåt Flag og har en ny, handicapvenlig badebro, toiletfaciliteter og redningsudstyr. Badeområdet består af sand.

Annonce

Bugten

Lidt uden for Juelsminde på Gludvej er der adgang til Sandbjerg Vig Strand i daglig tale kaldet Bugten. Der er en stor offentlig parkeringsplads med toiletter og ishus. Fra stranden kan man gå ind til Juelsminde.

Bugten i Juelsminde er forholdsvis lavvandet og kan bruges til dykning. Foto: Morten Pape

Området består af sandstrand med fint sand i selve badeområdet og lavt vand.

Annonce

As Vig Strand

I den sydlige ende af As Vig ved Kirkholm i et større sommerhusområde og tæt på kirken finder man en badestrand med offentlig parkeringsplads og toiletforhold. Nærmeste indkøbsmulighed er Spar-købmanden i As Vig. (Folkebladet angav tidligere Ålykke som adgangsvejen og det primære strandområde, men det er altså ved Kirkholm Strandby, red.)

Stranden ved As Vig består af flere kilometer med fint sandstrand. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Selve stranden består af sand og badeområdet består af fint sand og lavt vand.

Annonce

Snaptun

Snaptun Sydstrand ligger syd for selve havneområdet. Der er parkering, toiletter og mulighed for at købe is og drikkevarer på havnen.

Stranden består af sten og sand og badeområdet består af sand.

Ved lystbådehavnen er der en badebro og nord for havnen ligger en lille odde, hvor der også er bademuligheder.

Hjarnø

Hjarnø Odde kan kun nås til fods ved at gå fra kirken og krydse lagunen over en lille bro. Det er muligt at parkere ved Hjarnø Kirke, og der er toiletfaciliteter ved havnen.

Selve stranden har sandbund og et opholdsareal med strandeng.

Borre Knob

På Søborgvej ved foden af Borre Knob er der en offentlig parkeringsplads. Herfra går en sti langs til stranden, som vender ud mod Horsens Fjord. Det er muligt at bade på begge sider af tangen.

Begge sider har sandstrand og sandbund, men vandet er roligere på den vestlige side af tangen.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: Sådan fik VB et enkelt point mod de danske mestre

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Danmark

Gode råd fra advokaten: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Hedensted

Smittetallet stiger fortsat i Hedensted Kommune: 46 personer er testet positive

Erhverv

Jens' økologiske mikrobageri har været en bragende succes: - Jeg kan ganske enkelt ikke følge med

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Sport

Johanne Svendsen vandt Vejles turnering

Annonce