Annonce
Billund

Stilbjerg Lystfiskersø er åbnet: - Det er ene og alene positive tilbagemeldinger, vi har fået

Ejerne af Stilbjerg lystfiskersø, Andreas Kronborg og Kamilla Arildsen. Privatfoto
Nu skal man ikke langt, hvis man vil ud at fiske. Stilbjerg Lystfiskersø er netop åbnet for offentligheden.

Stilbjerg: Stilbjerg Lystfiskersø kunne i weekenden for første gang byde lystfiskere fra nær og fjern velkommen til søen.

- Det var helt kanon. Jeg kunne ikke sove op til, for jeg var så spændt, men da det endelig blev dagen, forløb det så godt, siger medejer af søen Andreas Kronborg.

For at overholde alle restriktionerne og gøre oplevelsen så tryg som muligt for alle, havde ejerne, Andreas Kronborg og Kamilla Arildsen, kreeret et tilmeldingssystem, så de havde helt styr på antallet af lystfiskere.

- Vi havde plads til 60 personer i løbet af både lørdag og søndag, og på under to sekunder var alle tider væk, så der var rigtig stor tilslutning, siger han.

Annonce

God stemning

Klokken otte lørdag åbnede fiskesøen officielt, men allerede fra klokken halv seks stod de første fiskere klar.


Der er stadig ting, vi skal lære, men nu er det virkeligt, og der er mennesker ved vores sø hele dagen

Andreas Kronborg


- Stemningen var så god, og vi er blevet taget så godt imod. Folk hyggede sig, og jeg kunne sove igen natten til søndag, siger en glad fiskesøejer og fortsætter:

- Det er ene og alene positive tilbagemeldinger, vi har fået. Det er lidt uvirkeligt.

Stilbjerg Lystfiskersø har nu åbent alle dage fra klokken 6 til klokken 22.

- Der er stadig ting, vi skal lære, men nu er det virkeligt, og der er mennesker ved vores sø hele dagen.

Der blev hygget om de besøgende. Privatfoto
120 mennesker besøgte søgen i løbet af lørdag og søndag. Privatfoto
Så er aftensmaden sikret. Privatfoto
Mellem 40 og 50 fisk blev der fanget hver af de to dage. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce