Annonce
forside

Stjal halformand 350.000 kr. eller ej? Kommune og politi nægter at svare på spørgsmål

Den nuværende bestyrelse i ØSVN Hallen arbejder på højtryk for at få økonomien tilbage på rette køl efter underslæbssagen. Arkivfoto

Tidligere halformand har angiveligt svindlet med offentlige midler, men af ukendte årsager vil hverken Vejle Kommune eller Sydøstjyllands Politi oplyse, om bedrageriet er meldt til politiet.

Øster Starup: Som tidligere beskrevet i Vejle Amts Folkeblad tyder meget på, at underslæbssagen i ØSVN Hallen også omfatter kommunale kroner, men til trods for denne mistanke forholder Vejle Kommune sig forbløffende tavs i sagen.

Anonyme kilder inden for kommunen har oplyst til avisen, at Vejle Kommune har anmeldt den tidligere halformand til politiet for at have stukket en del af de offentlige tilskud i egen lomme, men officielt kan kommunen ikke komme med et klart svar på, om det er sandt.

Vejle Amts Folkeblad har henvendt sig til flere personer i kommunens ledelse for at få svar på, hvordan de forholder sig til, at borgernes skattekroner angiveligt er blevet misbrugt. Første opkald var til Dan Arnløv Jørgensen (K), der er formand for kultur- og idrætsudvalget, som hallerne sorterer under.

- Jeg er nødt til at henvise alle spørgsmål til politiet, lyder det fra udvalgsformanden.

Sagen kort

Foreningen bag ØSVN Hallen holder generalforsamling i foråret 2017. Her træder den daværende formand tilbage, og en ny bestyrelse konstitueres. Den nye bestyrelse gennemgår regnskaberne og fatter mistanke om et underslæb for cirka 200.000 kroner fra hallens støtteforening.

Den tidligere formand erkender via et brev fra sin advokat, som Vejle Amts Folkeblad også er i besiddelse af, at have begået underslæb.

Parterne forsøger at indgå et forlig via advokaten, men uden held. I juni anmelder bestyrelsen den tidligere formand til politiet.

I oktober lyder bestyrelsens mistanke på underslæb for cirka 350.000 kroner af både private og kommunale midler.

Vejle Amts Folkeblad har siden da været i kontakt med den anmeldte formand, men han ønsker ikke at udtale sig.

Modstridende meldinger

Næste navn på opkaldslisten er John Hansen, direktør for kommunens afdeling for Kultur & Fritid. Her er svaret mere detaljeret men stik imod de anonyme kilders oplysninger.

- Vi har ikke anmeldt sagen til politiet. Bestyrelsen i hallen har jo allerede anmeldt den, så derfor er der i min optik ikke grund til at gøre yderligere, siger John Hansen.

Peter Karm, direktør for Økonomi, Arbejdsmarked & Sundhed, skulle også være orienteret om sagen, men han ønsker ikke at udtale sig.

- Når politiet er inde over en sag, så har jeg ingen kommentarer, siger han.

Hvorfor vil du ikke oplyse, om kommunen har anmeldt sagen?

- Vi er ikke myndigheden på det her område, det er politiet, så jeg har ikke flere kommentarer, lyder det fra direktøren.

Annonce

Tavshed fra politiet

Tilbage i juni i år blev den tidligere halformand anmeldt til politiet af den nuværende bestyrelse. Dengang var mistanken, at den forhenværende formand havde begået underslæb for cirka 200.000 kroner, og at alle disse penge kom fra hallens støtteforening.

Bestyrelsen har siden da gravet videre i budgetter og bilag og er for nyligt kommet frem til, at det nærmere drejer sig om 350.000 kroner, og at det også gælder nogle af de kommunale tilskud, som den selvejende hal har fået.

Sydøstjyllands Politi ønsker dog heller ikke at oplyse, om disse nye informationer har ført til en politianmeldelse fra Vejle Kommune.

- Da der er tale om en straffesag, der fortsat er under efterforskning, kan Sydøstjyllands Politi ikke dele detaljer i efterforskningen med offentligheden, da det er undergivet tavshedspligt. Skulle der være tale om en separat sag, vil det på nuværende tidspunkt ikke være muligt at be- eller afkræfte, om det er tilfældet af hensyn til vores tavshedspligt, lyder det fra politiets kommunikationskonsulent Vibeke Sørensen i en mail til avisen.

Hvorvidt kommunen har foretaget en anmeldelse i sagen, står således hen i det uvisse. Det samme gør årsagen til tavsheden.

Annonce
Vejle For abonnenter

Vores madanmelder besøger en institution i byen: Vi kan lige så godt afsløre hemmeligheden bag Conrads' allerstørste sællert - og det er ikke bollen

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Tidligere konkurrenter slår sig sammen: Nu flytter stor forretning fra midtbyen

Navne For abonnenter

Dronning Margrethes fætter bor midt i et af de værste smitteområder: Sådan går det med grev Ingolf

Alarm 112

Derfor bliver politiet ved med at sende fotovogn til samme sted: 169 bilister blitzet på samme sted

Alarm 112

Mistænksomme betjente jagtede 25-årig: Han kørte galt i kendt rundkørsel

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Erhverv

Endnu en af Vejles kendte pølsevogne er lukket: Her er langet ristede og hotdogs over disken i mere end 40 år

Vejle Boldklub For abonnenter

VB forstærker offensiven: Derfor ramte VB på mange parametre rigtigt

Fem gode råd til SMV'er: Sådan tager du hul på den grønne omstilling

Vejle

Skolelederlukningstruet skole trækker sig efter krisemøde: Går på pension tidligere end beregnet

Dansk atomaffald skal begraves: Sådan finder vi ud af hvor

Billund

13-årig truede personalet med kniv på specialskole

Alarm 112 For abonnenter

Lokalt Bonnie og Clyde-par, anholdt på Uhrhøj, slap billigt: Seks kriminelle forhold endte med at være gratis

Alarm 112

Kaffekup kiksede: To fedladne mænd jages: - Det kunne være far og søn

Annonce