Annonce
Billund

Stjernetour forventer omkring 1000 deltagere

Grindsted Cykelmotion forventer, at omkring 1000 ryttere kommer til at stille til start i årets udgave af Sydbank Stjernetour. Arkivfoto: René Lind Gammelmark
4. maj kommer det igen til at vrimle med cykelryttere i og omkring Grindsted, når Grindsted Cykelmotion igen er vært for Sydbank Stjernetour.

Grindsted: Torvet i Grindsted bliver lørdag 4. maj fyldt med cykelryttere og anden form for festivitas. Her er der nemlig både start og mål på årets udgave af Sydbank Stjernetour, hvor en masse motionister bliver sendt ud på ruter på mellem 62 og 180 kilometer.

- Vi har en idé om, at vi bliver godt 1000 deltagere. Som det ser ud lige nu, er vi på omkring 700 tilmeldte, så det er meget lig sidste år. Tallet flytter sig hele tiden, og det er meget almindeligt, at folk tilmelder sig i sidste øjeblik, siger Karsten Andersen, som er formand for stjernetouren.

Han er glad for, at Torvet kommer til at danne rammen om arrangementet.

- Det giver en masse liv i byen, at alle deltagere og tilskuere ender nede i bymidten i stedet for at stå ude ved Magion. Det er positivt, og butikkerne har taget godt imod det, siger han.

Annonce

En hård rute på 180 kilometer

Sydbank Stjernetourens længste rute er på 180 kilometer, og det er en rute, som er forbeholdt de hårde bananer

.

Turen går først nordpå over Give og Thyregod, inden der senere på ruten kommer seriøse udfordringer omkring Bindeballe og Tørskind. Her er der et meget bakket terræn, og rytterne skal i den grad kigge opad undervejs.

På den korte rute på 62 kilometer nøjes rytterne med en tur mod øst over Billund og Åst. Her er ruten temmelig flad.

Der er desuden ruter på 100 og 125 kilometer.

Flest kører 125 kilometer

Et af de nyere initiativer i forbindelse med Sydbank Stjernetour er den 44 kilometer lange rute for mountainbikere. De skal igennem et mere kuperet terræn ved Grene Sande, og det har vist sig populært med denne form for cykling.

- Den er vokset helt vildt, og der er allerede tilmeldt 150. Sidste år nåede vi op på 170, så den rute kommer til at sprænge rammerne, fortæller Karsten Andersen.

Det er ruten på 62 kilometer, der har flest deltagere.

- Den rute er dækkende for de motionister, som ikke er helt hardcore, men som er mere almindelige motionister, der vil have lidt udfordringer. Ruten på 180 kilometer er for de mere hardcore. Der sidder man mange timer i sadlen, og det kræver meget forberedelse, siger Karsten Andersen og skynder sig at tilføje:

- Det kræver også forberedelse at køre de 62 kilometer, men her har de mere almindelige motionister bedre mulighed for at være med.

De første ryttere bliver sendt afsted på den lange tur klokken 8. Rytterne på den korte tur på 62 kilometer bliver sendt afsted klokken 11, og alle ryttere har frem til klokken 17 til at nå i mål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se de friske billeder: Det er mandag, og nu kan vi se, hvor hårdt det gik for sig

Vejle

Så gik den ikke længere: Vandet løber ud i gaderne

Annonce