Annonce
Give

Stor efterskole har sendt 200 elever og 40 ansatte hjem: Men undervisningen kører for fuldt blus

Søren Haubjerg er forstander på Vesterlund Efterskole. Han har været nødt til at sende alle skolens elever hjem, men glæder sig over, at undervisningen stadig kører. Arkivfoto: Astrid Bigum Kristensen
Knap 200 elever og 40 medarbejdere måtte i denne uge forlade Vesterlund Efterskole, efter at to undervisere på skolen blev konstateret smittet med covid-19.
Annonce

Vesterlund: Mandag måtte forstander Søren Haubjerg sende alle elever og personale på Vesterlund Efterskole hjem.

Det skete, efter at to lærere, som i sidste uge havde været i nærkontakt med flere på skolen, i weekenden fandt ud af, at de var blevet smittet med corona.

- De er begge foreningsfolk og går til gymnastik i Aarhus i deres fritid, og de blev vidende om, at nogle af gymnasterne på holdet var smittet, fortæller forstanderen, som søndag fik at vide at begge hans lærere altså også var smittet.

Derfor måtte alle de knap 200 elever på skolen nødvendigvis sendes hjem på lige fod med skolens 40 ansatte.

- Eleverne var fattede, men selvfølgelig kede af at skulle forlade skolen, siger Søren Haubjerg, som er imponeret over elevernes flotte håndtering af situationen.

Annonce

Godt rustede denne gang

Han glæder sig også over, at skolen - siden den totale lockdown i foråret - er blevet rigtig godt rustet til at håndtere sådan en situation.

- Det var frygteligt at være i lockdown i foråret med sidste års elevhold. Og der sidder en lignende følelse i kroppen på mig og medabejderne. Men forskellen er, at vi er gearede til det nu, siger Søren Haubjerg.


Det eneste, vi ikke kan give dem, er socialt samvær, men det er jo også et meget tidstypisk billede lige nu.

Søren Haubjerg, forstander


Det er første gang, at han må tage det ansvar på sig at sende eleverne hjem på denne måde.

- Og det er ikke særlig fedt, men der er ikke noget, der er sat på standby. Alle elever er overgået til fjernundervisning i alle fag undtagen de valgfag, der er svære at gennemføre online, fortæller forstanderen og fortsætter:

- Og de meldinger, jeg får, er, at det kører perfekt, og at eleverneer  godt med. Det eneste, vi ikke kan give dem, er socialt samvær, men det er jo også et meget tidstypisk billede lige nu.

Annonce

Tilbage mandag aften

I henhold til retningslinjerne skal alle elever og lærere testes negativt, inden de kan komme tilbage på efterskolen igen.

Fordi der skal gå fire dage, fra man er blevet udsat for eventuel smitte, til man testes, kommer ingen elever tilbage på skolen i denne uge.

De, der har været i nærkontakt med de smittede lærere, skal testes negativt to gange, inden de må komme tilbage.

- Jeg har sendt en reminder ud til eleverne her til morgen (torsdag, red.) om, at de skal huske at blive testet i dag, og om, hvad processen ellers er, siger Søren Haubjerg.

Hver negativ test, han modtager fra eleverne, bliver registreret, og efter planen må de, der er smittefri, komme tilbage på skolen mandag aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce