Annonce
Kultur

Stor gave til Gulkrog: Nu længes vi bare mod Lyse Nætter

Formanden for Plejecenter Gulkrogs brugerråd, Stig Rosthof, og Hanne Lorentzen fra centrets fredagscafé er her flankeret af Helge Bast og Bent Lübeck fra Lions Klub Vejle og Lions Munkebjerg. Foto: Flemming Larsen
Når corona-pandemien er forbi, kan Plejecenter Gulkrogs beboere og husets brugere synge fra den 19. udgave af Højskolesangbogen.
Annonce

Vejle: Det var noget af en julegave, Plejecenter Gulkrog fik af Lions Munkebjerg og Lions Klub Vejle.

På vegne af Lions Klubbernes Fællesfond overrakte klubberne nemlig en check til 150 eksemplarer af Højskolesangbogens seneste udgave. Fonden har bidraget med 17.000 kroner, mens centrets brugerråd selv har bidraget med 16.000 kroner.

Det skal de ældre synge

Den 19. udgave af Højskolesangbogen indeholder 151 nye sange, der er udvalgt fra en liste på over 3000 sange. De nye sange er en blanding af sange, der gennem tiden har vist sig som gode fællessange, kombineret med en række nye bud på fællessange, der kan sætte ord og toner på nutidens liv og verden.

Donationen fra Lions Klubbernes Fællesfond blev overrakt af Bent Lübeck og Helge Bast fra Lions Munkebjerg og Lions Klub Vejle, og sammen med beboerne og husets mange brugere kan Stig Rosthof og Hanne Lorentzen, der repræsenterer Gulkrogs brugerråd og centrets fredagscafé, for alvor synge sammen efter pandemien.

Annonce

Lyse Nætter

Alberte Vindings "Lyse Nætter" er kommet med i den 19. udgave af den kendte sangbog, og det er måske i virkeligheden dét, vi alle længes efter lige nu: Lyset.

- Nu har vi Højskolesangbogen at gribe ud efter, når vi kommer ud på den anden side af pandemien. Med vaccinen kan vi forhåbentlig snart se lyset for enden af tunnelen, så vi igen kan samles og synge sammen, siger Stig Rosthof.

Det var Hanne Lorentzen, der tog fat i Bent Lübeck for at høre, om en donation var en mulighed.

- Vi har jo selv sunget med de ældre og har oplevet den glæde, det er. Så derfor var denne donation helt naturligt for os, siger Bent Lübeck.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce