Annonce
Ikast-Brande

Stor opbakning til by-show

Wine N’Fun-indehaver Søren Rasmussen (t.v.) og formand for Brande City, Preben Christensen, har ramt plet med ideen om et Brande-show: Kort for sidste frist for tilmelding havde næsten 400 fra nær og fjern købt billet til showet, som afvikles over fire timer lørdag aften. Foto: Mikael Lund
Næsten 400 har indløst billet til by-show i Brande lørdag 27. februar.
Annonce

Brande: Formand for Brande City, Preben Christensen, er for alvor kommet på arbejde. Siden han i forrige weekend sammen med vinhandler Søren Rasmussen lancerede planerne om at afholde et Brande-show med fællesspisning på afstand, konkurrencer, tilbud og underholdningsindslag på lørdag 27. februar, har næsten 400 indløst billet til showet.

- Jeg er totalt imponeret, lyder det fra en glad formand, der også glæder sig over de mange positive tilbagemeldinger, der er kommet fra folk i forbindelse med tilmeldingerne.

Mange af deltagerne er naturligt nok fra Brande, men også fra nabobyerne Ejstrupholm, Nr. Snede, Skarrild og Thyregod samt helt fra Herning og Lind er der bestilt billetter til showet.

Mandag skulle arrangørerne i gang med at optage nogle af de – indtil videre – hemmelige underholdningsindslag, og onsdag går turen til den kommende nye skole i Centerparken, Artium, hvor Ikast-Brande Kommunes direktør for børn og fællesskaber, Rasmus Byskov Nielsen, giver en guidet rundvisning med et kamerahold i ryggen.

Annonce

Forsmag fredag

Fredag aften kan man få en forsmag på showet: Her vil der blive vist en prøveoptagelse. Linket vil blive lagt ud på Brande Citys hjemme- og Facebookside, og samme sted finder man linket til selve showet lørdag.

For at sikre, at alle kan være med, kan man fra fredag ”ringe til en ven”, hvis man har brug for teknisk assistance.

En anden ting, Preben Christensen forudser godt kan gå hen og blive lidt af en udfordring, er logistikken i forbindelse med afhentning af maden på Hotel Dalgas.

Der er sat to timer af til formålet (fra kl. 12-14), og i løbet af det tidsrum skal man have op imod 150 biler igennem – så hvis man ikke lige har presserende ærinder i midtbyen, er det nok ikke lige der, man skal starte bilen for at køre en tur ad Storegade.


Man skal nok forvente kødannelse.

Preben Christensen


- Man skal nok forvente kødannelse, men vi gør det så godt, vi kan, lyder det fra Preben Christensen, der har haft hænderne fulde den seneste uges tid, men understreger, at det har været sjovt at arbejde med projektet.

- Så håber vi bare, vi kan leve op til folks forventninger, lyder det afslutningsvis fra Brande City-formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Undrer du dig også: Gågade genåbner med ensretning - men mærker er forsvundet

Billund For abonnenter

Leder i Eventyrhuset: Vi fik besked klokken 10.40. Klokken 12 var institutionen tømt for børn

Kultur

Trods mulighed for genåbning: Givskud Zoo satser fortsat først på sæsonåbning om en måned

Vejle

33.000 indkaldt på én gang: Kronisk syge syddanskere kan få første vaccinestik i marts eller først i april

Vejle Boldklub For abonnenter

Sat på spidsen: Venter der VB en ny nedtur eller en ny superligasæson?

Annonce