Annonce
Trekantområdet

Storbonde afviser frygt for gyllegener

Dansk Auto Logik har ikke noget at frygte, mener svineavler og landmand Flemming Damgaard, som agter at opføre en stor gylletank lige i nærheden af autotransportfirmaet på Koldingvej. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Svineavler og landmand Flemming Damgaard agter ikke at ændre på sit ønske om at opføre en stor gylletank på en placering, som naboen Dansk Auto Logik klager over. Alternativet er værre, siger han.
Annonce

Vamdrup: Landmand og svineavler Flemming Damgaard fra Ferup i Lunderskov er helt uforstående overfor Dansk Auto Logiks klage over den gylletank, han har søgt Kolding Kommune om tilladelse til at opføre cirka 70 meter inde på sin mark lige overfor det store autotransportfirma ved Koldingvej.

- Jeg synes, det er en sjov sag, for der er ingen faglige argumenter for at placere gylletanken andre steder eller slet ikke at opføre den, siger Flemming Damgaard, som i løbet af året vil fylde tanken med 3900 kubikmeter gylle fra sin svineproduktion i Ferup. Det vil indebære 100-110 transporter med gylle pr. år.

Flemming Damgaard fastslår, at han har ret til at bygge en gylletank med en kapacitet, som svarer til det gødningsbehov, der er på hans 80 hektar marker, og han siger, at den vil være placeret bedst lige dér, hvor han har ansøgt om det.

- For så bliver der tale om så lidt kørsel som muligt. Hvis den skal ligge længere fremme, skal vi køre længere på markvejen langs Koldingvej, og så kommer det til at støve mere, forklarer Damgaard og oplyser, at gylletransporterne nødvendigvis skal ind i området via rundkørslen, fordi man ikke må køre med traktor på motortrafikvejen.

Han anslår, at gylletanken vil være lukket mindst 350 dage om året.

- Og så lugter den ikke. Men der vil selvfølgelig være lugt i de få dage, vi udbringer, siger Flemming Damgaard.

Er der ingen alternativer til gylletanken?

- Vi skal have gylle derud under alle omstændigheder, og alternativet er, at vi smider en gyllecontainer derud i den periode, vi udbringer gylle. Det er få dage, men perioden strækker sig over et par måneder, så det vil betyde både mere støv og lugt. For sådan en container lugter, og de kan ikke fratage os retten til at køre gylle ud. Og alternativet bliver ikke, at vi opgiver at dyrke jorden, siger Flemming Damgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce