Annonce
Udland

Storbritannien vil give Hongkong-borgere statsborgerskab

Tyrone Siu/Reuters
Medmindre at Kina trækker sikkerhedslov i Hongkong tilbage, vil Storbritannien tilbyde statsborgerskab.
Annonce

Den britiske regering åbner en mulighed for at give 300.000 borgere fra Hongkong statsborgerskab.

Det siger Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, ifølge finansmediet Financial Times.

Raab har lovet at forlænge visa for personer med britisk nationalt oversøisk pas - som mange af Hongkongs borgere har - og hjælpe dem på vej mod britisk statsborgerskab.

Tilbuddet vil stå ved magt, indtil Kina trækker planerne om at indføre en national sikkerhedslov i Hongkong tilbage.

Kina har formelt godkendt indførelsen af loven, der tilsidesætter Hongkongs egen lovgivende forsamling, når det gælder handlinger, som anses for at være en fare mod den nationale sikkerhed og som udfordrer statens magt.

Loven er blevet godkendt, efter at prodemokratiske demonstranter i månedsvis har protesteret mod en indskrænket demokrati i Hongkong.

Sikkerhedsloven møder samtidig stor kritik fra udenlandske ledere, herunder Dominic Raab.

I en fælles udtalelse skriver udenrigsministrene fra Storbritannien, Australien, Canada og USA torsdag eftermiddag, at loven "vil underminere systemet med ét land, to systemer".

- Det begrænser folket i Hongkongs friheder og svækker drastisk Hongkongs selvstyre og det system, der har gjort regionen så fremgangsrig, lyder det.

- Kinas beslutning om at indføre en ny sikkerhedslov i Hongkong er i direkte strid med Kinas internationale forpligtelser under den juridisk forpligtende og FN-registrerede Sino-British Joint Declaration, skriver de.

/ritzau/

Artikel fra The Financial Times
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce