Annonce
Trekantområdet

Lodsejere i klemme: Stormøder om ny motorvej aflyst for at sætte skub i processen

Stormøderne om motorvejen har hidtil samlet hundredvis af borgere. Billedet her er fra et møde i Lunderskov i 2018. Foto: Søren Gylling
På grund af corona aflyser Vejdirektoratet de sidste planlagte borgermøder i Kolding, Vejen og Haderslev om en ny midtjysk motorvej mellem Give og Haderslev.
Annonce

Kolding. Vejdirektoratet erstatter nu alle fysiske borgermøder om VVM-undersøgelsen af en mulig ny midtjysk motorvej med videopræsentationer og en-til-en dialog med borgerne.

Årsagen er restriktionerne mod større forsamlinger som følge af coronakrisen.

Hidtil har borgermøderne om motorvejsprojektet samlet hundredvis af borgere med bopæl på strækningen mellem Give og Haderslev. De borgermøder, der aflyses, skulle have været holdt i Kolding, Vejen og Haderslev Kommune inden sommerferien.

- Vi er selvfølgelig enormt ærgerlige over ikke at kunne mødes med borgerne ansigt til ansigt, da det var en vigtig del af projektets videre forløb. Derfor håber vi, at alle interesserede vil gå ind og se videopræsentationen på vores hjemmeside, og har man spørgsmål, sidder vi klar på mail og telefon, siger Leif Hald Pedersen, der er projektchef i Vejdirektoratet.

Videopræsentationen af VVM-undersøgelsen består af seks små film, som blandt andet berører emner som påvirkningen af natur og miljø, støj, vejens forløb, ekspropriation og de trafikale og samfundsøkonomiske effekter.

Vi har jo i forvejen udsat processen et par måneder på grund af coronakrisen. Men vi efterlader en masse folk i en klemme, hvis vi udsætter den yderligere. For de ved ikke, om de er købt eller solgt, indtil vi har en afklaring. Så de bliver holdt som gidsler.

Leif Hald, projektleder, Vejdirektoratet

Annonce

Gidsler

Leif Hald forklarer, at det ikke mindst er hensynet til de mange hundrede lodsejere, som kan blive berørt af en ny motorvej, der er årsag til beslutningen om at aflyse de fysiske møder om projektet. I alt kan 60-80 lodsejere stå overfor en total ekspropriation, mens andre 360-470 skal afstå en del af deres jord til motorvejen, hvis politikerne vælger at give grønt lys for at anlægge en af de mulige løsninger.

- Vi har jo i forvejen udsat processen et par måneder på grund af coronakrisen. Men vi efterlader en masse folk i en klemme, hvis vi udsætter den yderligere. For de ved ikke, om de er købt eller solgt, indtil vi har en afklaring. Så de bliver holdt som gidsler, påpeger projektlederen.

Hidtil har Vejdirektoratet regnet med at have en indstilling om motorvejen klar til politikerne inden sommerferien. Nu bliver det tidligst til oktober, alt afhængigt af, om reaktionerne fra borgerne betyder, at der skal laves yderligere analyser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce