Annonce
Vejle

Stort aktiv siger farvel til sit parti efter 12 år: 'Beslutningen har været længe undervejs'

- Tak for gode timer til dem af jer, som jeg har samarbejdet med i løbet af årene, skriver Flemming Leer Jakobsen på sin Facebook-profil. - Her er han fotograferet ved en valgcafé i DGI Huset. Arkivfoto: Mette Mørk
Han meldte sig ind i 2007, og de seneste år har han siddet i spidsen som kontaktperson i Enhedslisten Vejle. Men nu har Flemming Leer Jakobsen valgt at trække stikket.

Vejle: Et dygtigt, arbejdsomt og stort aktiv har ifølge bestyrelsen sagt farvel til Enhedslisten Vejle.

Efter mere end et årti har Flemming Leer Jakobsen meldt sig ud af partiet. Han har været medlem i 12 år, og de seneste fire år sad han i spidsen som lokalafdelingens kontaktperson. Han har også sit partis lokale folketingskandidat. Men alt det er altså slut nu.

Det bekræfter han over for Vejle Amts Folkeblad, men ellers har han ingen kommentarer til pressen. På hans åbne Facebook-side gør han dog opmærksom på, at beslutningen har været længe undervejs.

- Jeg har i dag meldt mig ud af Enhedslisten. Med knap et par dage blev det til 12 års medlemskab. Det var fra den 6. november 2007 til i dag, skriver Flemming Leer Jakobsen.

- Beslutningen har været længe undervejs efter årsmødet den 5.-6. oktober. Tak for gode timer til dem af jer, som jeg har samarbejdet med i løbet af årene, fortsætter han.

Mange partifæller og venner skriver, at de er kede af Flemming Leer Jakobsens afgang. De beder han genoverveje, hvilket han afviser.

Annonce

Flemming har været et stort aktiv for partiet, og han vil blive savnet i Enhedslisten.

Bestyrelsen, Enhedslisten Vejle

Vi beklager stærkt

I bestyrelsen er man også ærgerlige. I en udtalelse fra Enhedslisten Vejle skriver man, at han vil blive savnet.

- Enhedslisten Vejles kontaktperson Flemming Leer Jakobsen har 2. november 2019 nedlagt alle sine hverv i Enhedslisten og har meldt sig ud af partiet, noterer bestyrelsen.

- Bestyrelsen beklager stærkt, at vor dygtige, arbejdsomme og altid hjælpsomme kontaktperson fratræder som kontaktperson og også melder sig ud af partiet. Flemming har været et stort aktiv for partiet, og han vil blive savnet i Enhedslisten, tilføjer man.

Flemming Leer Jakobsen er udover sit politiske arrangement formand for den lokale afdeling af Sind, som arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende.

Enhedslisten mistede ved seneste kommunalvalg sit ene mandat i Vejle Byråd.

Ny er den lokale afdeling på jagt efter en ny kontaktperson. Det sker ifølge partiets hjemmeside ved en ekstraordinær generalforsamling mandag 18. november klokken 19 i Bygningen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce