Annonce
Jelling

Stort fodboldstævne skudt i gang: 105 hold kæmper om pokaler

Jelling 1 vinder 4-2 over pigerne fra Kolding Q. Gorms Cup begyndte fredag aften med kampe for de ældste. Omkring 550 - hovedsageligt drenge - deltager i stævnet over weekenden. Foto: Mette Mørk
105 hold spiller til indefodboldstævnet Gorms Cup i weekenden. I 2018 år slog stævnet rekord i deltagerantal, men i år vil færre være med.

Jelling: Fra fredag aften til søndag fyldes Gormshallen i Jelling med over 550 fodboldglade drenge og piger til Gorms Cup.

Men for andet år i streg vil færre være med til drenge-indefodboldstævnet, som har i eksisteret i omkring 40 år. Denne gang er der næsten 20 færre tilmeldte hold i alderen 7 til 16 år. Det fortæller mangeårig medarrangør af stævnet Jakob Hauge.

- Vi synes, at det er lidt mystisk med de færre og færre tilmeldinger. For eksempel bliver U17 ikke til noget i år, og sidste år havde vi alligevel otte hold tilmeldt. Det kan skyldes, at de 17-årige skal tilbage på efterskole, og så bliver det svært få de resterende til at stille med et hold, siger Jakob Hauge.

Det er ellers ikke mere end to år siden, at Gorms Cup slog deltagerrekord med 142 hold, men i år er det blevet til 105 hold. Jakob Hauge mener, at en forklaring kan være, at indefodbold er knap så populært blandt de unge.

I november måtte pigernes udgave kaldet Thyras Cup aflyses, fordi der ikke var nok tilmeldte. Dette stævne havde ellers været holdt i 31 år.

Annonce
- men de kom ikke sovende til sejren. Foto: Mette Mørk

Stævne ikke i fare

Gorms Cup har dog ikke været i fare for en aflysning, som det var tilfældet med Thyras Cup, lyder det fra arrangøren.

- Jeg ved ikke, hvad vores smertegrænse er, men det er klart, at hvis vi kommer ned omkring 80 hold, så skal vi overveje, hvad vi gør. 105 hold er ingen katastrofe, og vi er ikke utilfredse, men vi gad godt, at vi kunne have haft 15 hold ekstra med, siger Jakob Hauge, der tilføjer, at turneringen har haft et år med blot 86 hold.

Til Gorms Cup spiller hvert hold kampe på syv minutters varighed. Der er samlet præmier for omkring 70.000 kroner, og de ældre rækker kan vinde billetter til Jelling Musikfestival.

- Vi synes selv, vi har et kanon stævne, og vi har fundet et koncept, som holder. Vi udnytter hallerne i Gormshallen, og deltagerne har ikke lang ventetid mellem kampene. Derudover får man også præmier både på 1. 2. og 3. pladsen. Hvis vi får kritik, så følger vi naturligvis op og ændrer på det, siger Jakob Hauge.

Sidste år var det et ønske fra deltagerne at kunne få flere kampe end tre, og derfor garanterer Gorms Cup i år, at hvert hold spiller mindst fire kampe.

Det er Jelling forenede Sportsklubber, som står bag Gorms Cup. Syv frivillige plus dommerhjælp er med til at skabe stævnet.

To haller er i brug til Gorms Cup, som Jelling fS står bag i samarbejde med hovedsponsor Den Jyske Sparekasse. Foto: Mette Mørk
Jelling 3 spiller mod Flemse's disciple. Foto: Mette Mørk
Kolding Q var eneste pigehold i U-15 rækken og her møder de Det Kradzzer. Foto: Mette Mørk
Gorms Cup 2020 startede fredag kl. 18 med en kamp mellem to hold fra Jelling, der åbnede U-15 rækken, der blev afviklet i løbet af aftenen. Foto: Mette Mørk
Gorms Cup 2020. Foto: Mette Mørk
Kolding Q vs. Det Kradzzer. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Længe ventet rapport er landet: Motorvej øst om Billund giver bedst aflastning for E45

Annonce