Annonce
Kultur

Stor satsning bliver mere beskeden næste år - konservative vil helst aflyse

Den konservative viceborgmester og kulturudvalgsformand Dan Arnløv var med ved åbningen af Vejles Folkemøde i 2018 - men han mener helt overordnet, at arrangementet er overflødigt. Arkivfoto: Mette Mørk
Grundlovsdag og renovering af Rådhustorvet kommer til at spænde ben for Vejles Folkemøde næste år - den konservative formand for kulturudvalget så helst, at arrangementet helt blev aflyst.

Vejle: 680.000 kroner.

Sådan lød regningen for Vejle Kommunes store årlige satsning - Folkemødet - i 2019. Ifølge en opgørelse fra Vejle Kommune bød det to dage lange arrangement på 90 forskellige aktiviteter med udgangspunkt på Rådhustorvet midt i Vejle.

Sådan bliver det ikke i 2020. Politikerne i økonomiudvalget har netop evalueret årets arrangement og godkendt, at Folkemødet næste år bliver et mere beskedent arrangement, der samtidig flyttes fra Rådhustorvet til Søndertorv.

Flytningen skyldes, at Rådhustorvet er ved at blive renoveret. Den centrale plads skal have ny belægning, og selvom der på forhånd er lagt op til, at de traditionelle begivenheder som studenternes dans om bøgen og Folkemødet fortsat skal kunne holdes på torvet, har man altså valgt en midlertidig flytning af det store demokrati-arrangement til Søndertorv.

Annonce
Vejles Folkemøde 2019 såede frø: Bedre samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, opstart af Ombold for Vejles udsatte, "Ritterrute" til Vejles cykelentusiaster.

Fra evalueringen af årets folkemøde

Grundlovsdag spænder ben

Indskrænkningen af Folkemødet til en enkelt dag skyldes ifølge borgmester Jens Ejner Christensen (V) en anden demokratisk mærkedag:

- I 2020 falder grundlovsdag på en fredag. Det er en fridag og lukkedag i butikkerne. Derfor flytter vi Folkemødet til torsdag, hvor vi også fortsat kan aktivere kommunens skoler og andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med arrangementet.

Programmet for det kommende møde er ikke på plads. Men økonomiudvalget sagde ja til oplægget fra forvaltningen med en enkelt undtagelse - den konservative viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen, der også er formand for byrådets kultur- og idrætsudvalg:

Konservativ: Fætter-kusinefest

- Jeg er usikker på, hvor meget vi får ud af skatteydernes penge. Forvaltningen har fået lov at forsøge sig med Folkemøde i nogle år, men jeg mener ikke, det giver den store mening. Jeg tror ikke, at folk, der går på gågaden for at handle, er interessererede. Det minder lidt om en fætter-kusinefest i forvaltningen, siger Dan Arnløv, der mener, at Vejles version af Folkemødet på Bornholm er spild af penge.

I evalueringen af årets Folkemøde kan man blandt andet læse, at arrangementet fungerede dynamisk, og at man nåede en bred variation af målgrupper, men det giver viceborgmesteren ikke meget for. Han oplever en tendens til, at man altid evaluerer sig frem til, at kommunens arrangementer er en succes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

Annonce