Annonce
Hedensted

Stort svømmehals-projekt på vej i Hedensted: Opgradering på 21 millioner kroner

Svømmehallen i Hedensted har efterhånden 30 år på bagen, og står foran en omfattende renovering, der ikke kun kommer til at rumme absolut nødvendige og fornuftige forbedringer, men også en udviklingsdel i form af en wellnessafdeling. Foto: Mads Dalegaard
Svømmehallen i Hedensted Centret er 30 år gammel og trænger til en større renovering. PKØ-udvalget i Hedensted Kommune har på sit møde forleden peget på den dyreste af de to opstillede modeller.
Annonce

Hedensted: Alle vandhunde i Hedensted Kommune kan godt begynde at glæde sig til at få nogle bedre faciliteter at boltre sig i, idet de besøger svømmehallen i Hedensted Centret på Gesagervej.

Et enigt økonomiudvalg har nemlig på deres møde 16. november valgt at pege på den dyreste model, hvilket indebærer, at renoveringen af den 30 år gamle svømmehal ikke kun kommer til at inkludere nødvendige og fornuftige forbedringer, men også en udviklingsdel med et wellnesscenter.

Dermed er der lagt op til en omfattende renovering og fornyelse af svømmehallen, hvilket indebærer, at den erhvervsdrivende fond bag Hedensted Centret får lov til at optage et kommunegaranteret lån på 21,3 millioner kroner. Det kræver deponering af 10,1 millioner kommunale kroner i hele lånets løbetid foruden et øget årligt driftstilskud på 400.000 kroner. Det eneste, der mangler, er en endelig blåstempling i byrådet.

Annonce

Går imod fritidsudvalget

Dermed går udvalget faktisk imod en indstilling fra Udvalget for Fritid og Fællesskab, som i august måned anbefalede en billigere løsning, der kun tillod Hedensted Centret at optage et kommunegaranteret lån på 13,8 millioner kroner. Dermed ville der kun være penge til at lave nødvendige og fornuftige forbedringer. Ingen wellnessafdeling eksempelvis. Borgmester Kasper Glyngø (S) forklarer:

- Vi synes alle sammen i PKØ, at modellen med udviklingsdelen ser rigtig spændende ud. Byer, vi godt tillade os at sammenligne os med, har fået udviklet nogle flotte og spændende centre, og man kan vel godt sige, at Hedensted efterhånden har fået en størrelse, hvor det giver god mening at have et center, der kan noget mere end det, som vi har i dag, siger borgmesteren, der ser et stort potentiale i både en opgraderet svømmehal og en helt ny wellness-afdeling.

Annonce

Tror på projektet

- Jeg tror helt bestemt, at økonomien i det her projekt kommer til at hænge fint sammen, idet jeg er overbevist om, at en nyrenoveret svømmehal, nye handicapfaciliteter og et wellnessområde med loungebassiner og dampbade med mere vil kunne trække mange flere brugere til centret, og dermed også i den sidste ende være med til at styrke bosætningen i kommunen, siger Kasper Glyngø.

Hedensted Centret forventer, hvis alt går vel, at den omfattende renovering af selve svømmehallen kan starte midt i juni måned næste år. Arbejdet bliver ensbetydende med en lang lukkeperiode. Foto: Mads Dalegaard

Ifølge budgetterne rækker de 400.000 kroner i øget kommunalt driftstilskud kun et stykke af vejen, idet en nyrenoveret svømmehal kan tages i brug, men her er aftalen med Hedensted Kommune, at centret selv skal dække differencen på 275.000 kroner via energibesparende foranstaltninger og øgede indtægter ved billetlugen.

Annonce

En glad formand

Formanden for Hedensted Centrets bestyrelse, Michael V. Kristensen, er naturligvis glad for den politiske opbakning til den dyreste model.


Det er jo den model, som vi hele tiden selv har peget på som den rigtige i forhold til at fremtidssikre centret, så vi er naturligvis glade for, at der nu tegner sig et politisk flertal i byrådet bag denne udvidede model.

Michael V. Kristensen, formand for Hedensted Centrets bestyrelse


- Det er jo den model, som vi hele tiden selv har peget på som den rigtige i forhold til at fremtidssikre centret, så vi er naturligvis glade for, at der nu tegner sig et politisk flertal i byrådet bag denne udvidede model, siger formanden.

Han fortæller, at der er mange små projekter i projektet, hvoraf nogle kan igangsættes ret hurtigt, mens andre ting må afvente en udbudsrunde, indhentning af priser, levering af materialer med videre.

- Hvis alt går vel, så forventer vi at kunne gå i gang med den meget omfattende renovering af svømmehallen midt i juni næste år, siger Michael V. Kristensen, der videre fortæller, at det arbejde vil være ensbetydende med en lang lukkeperiode i svømmehallen.

Svømmehals-projektet i Hedensted Centret kommer til at koste lidt over 21 millioner kroner. Penge som Hedensted Centret lånefinansierer, og hvor Hedensted Kommune går ind og garanterer for lånet. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Annonce