Annonce
Erhverv

Stort Vejle-hotel på miljøkorstog: Vil være affaldsfrit og CO2-positivt

Direktør for Haraldskær Sinaturhotel og Konference Kari Brandsgård vil gerne inspirere gæsterne til øget bevidsthed om at gøre sin egen miljøindsats i det daglige. Foto: Leif Baun
Nu går Haraldskær og de fem andre hoteller i Sinaturkæden i front på miljøområdet. Det er ikke nok at stræbe efter at være CO2-neutral. De vil være CO2-positive og gøre, som naturen siger.

Skibet: Hotellet på Haraldskær optrapper miljøindsatsen markant.

Sammen med de fem andre hoteller i Sinaturkæden vil hotellet i Skibet vest for Vejle således være CO2-positivt i år 2030. Samme år vil hotellet også kalde sig affaldsfrit.

Det vil sige, at alt affald er sorteret i fraktioner til genbrug. Nu er dét tal 67 procent, i 2025 skal det være 80 procent og altså 100 procent i 2030.

- Sinaturhotellerne har siden starten i 2007 haft fokus på miljøet. Det er oplagt med den placering, alle seks hoteller har i fantastiske naturomgivelser. Vi var de første, der fik grøn nøgle, og vi har økomærke og går efter at få sølvmærket. Det nye er, at vi måler på det, fordi tallene motiverer os. Og nu vil vi tale højt om det. Vi vil gerne påvirke gæsterne på den gode måde og styrke forståelsen for, at vi alle kan gøre noget. Man kan ikke undgå at tage det med hjem, man bliver grebet af det, siger Kari Brandsgård.

Det skal ikke være bundlinje det hele. Det handler også om tilfredshed ved at være et godt sted og have en meningsfyldt arbejdsdag.

Kari Brandsgård

Miljøkorstog

Hun vil godt kalde dét, hotellerne har gang i, for et miljøkorstog. For nylig hørte hun om en virksomhed, der gik efter at være CO2-neutral i 2050. Dét var altså for uambitiøst for den utålmodige hoteldirektør.

- Forretningen er vigtig. Men vi har levet i en periode, hvor kun økonomi var styrende. Nu er det på tide, at vi tager ansvar. Hvis vi bliver ved at leve, som vi gør, går det galt. I en tid, hvor folk mister tillid til politikerne, har vi som erhvervsliv en bedre mulighed for at gøre noget, konstaterer hun.

Hun er en årgang 1971 fra Haugesund i Sydvestnorge. Begge dele har betydning for hendes tilgang til klima- og miljøspørgsmål. I 1987 kom norske Gro Harlem Brundtland med sin rapport om bæredygtighed, der dannede et nyt bagtæppe for debatten om klodens fremtid. En lang modningstid er blevet til et udbredt behov for handling hos mange.

- Jeg har i kraft af min opvækst i Norge naturen med. Jeg har respekt for dens kræfter og ydmyghed overfor den. Jeg tager den ikke for givet. I min uddannelse som kok er jeg vant til at tænke i sæson og lokale råvarer. Det er fantastisk at få en arbejdsplads som her, som har værdier, der passer med mine, siger hun.

Hvad vil naturen foretrække?

Hun anerkender, at det kan være svært at navigere på klima- og miljøområdet. Solceller er gode. Eller er de? De er et problem, når de skal skrottes. Hun vil gerne være bæredydig og en firstmover - altså drive en foregangsvirksomhed.

Men hun vil også bruge afprøvet teknologi. Sinaturkæden bruger et styreredskab, der hedder: "Hvad vil naturen foretrække?"

Der kan opnås meget ved at tænke sig om. Energiovervågning har afsløret, at 90 procent af elforbruget går til ventilationsanlæg, der er "outdated", som hun kalder det.

- Det er et rystende faktum, og det hjælper os med at prioritere vore investeringer, siger hun og fortæller om opsamling af regnvand til toiletskyl og andre tiltag.

Sådan gør Haraldskær

Liste fra Haraldskær over gennemførte miljøtiltag

  • Skiftet næsten al belysning til LED - undtagen udendørsbelysningen, som er styret både med lysføler og tid, så den reduceres til 30 procent i nattetimerne.
  • Bevægelsesfølere i alle konferencerum, der slukker lyset, hvis der ikke er aktivitet.
  • Fjernvarme har afløst naturgasfyr og reducerer CO2-udledning med 98 procent.
  • 90 procent af Haraldskærs cirkulationspumper er skiftet til forbrugsstyrede/intelligente pumper.
  • Opstillet tre ladere til elbiler.
  • Skift af pc'er reducerer strømforbrug på arbejdspladserne med 75 procent.
  • Specialdesignet ekstra holdere til affaldsspande i køkkenet, for at kunne sortere i otte fraktioner.
  • Købt opvaskemaskine og gulvvaskemaskine, der reducerer vand- og energiforbrug.
  • Doseringsanlæg til sæbe til rengøring for at undgå overdosering.
  • Samler ordrer - færre leverancer.
  • Kun europæiske vine (mindre transport).
  • Benytter i størst muligt omfang lokale råvarer.
  • Kun økosaft og vand er synlig i drikkevarebuffeten. Ønsker man cola eller andet med tilsætningsstoffer, skal man aktivt spørge tjeneren efter det.
  • Væsentligt større udvalg af grønne/vegetar/veganerretter til alle måltider. Reduceret mængden af kød væsentligt.
  • Benytter i lille omfang okse/kalvekød, overvejende fugl/fjerkræ/gris.
  • Løbere på bordene for at forlænge levetiden på duge og mindske vask.
  • Affaldssortering i lokalerne – nemt at håndtere for gæster.
  • Benytter ingen sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse.
  • Stearinlys er erstattet af en oliebaseret løsning, hvor olien støbes ind i glas, der genbruges.
  • Sparebrusehoveder i alle brusere.
  • Kaffeautomater i alle lokaler og pauseområder. Det har resulteret i væsentlig reduktion af kaffe/vandspild.

Slut med fransk rødvin

Blandt de mere specielle tiltag er, at i 2030 vil Haraldskær kun bruge danske råvarer. Det skal begrænse den miljøtunge transport. Jamen, hvad så med den franske rødvin i den fine restaurant, vil nogle spørge.

- Vi har diskuteret det meget og er spændt på reaktionen. Men klimaændringerne betyder, at der kommer flere danske vinproducenter, og vi har allerede nogle gode. Vi tænker, at det ikke er en umulig opgave, for publikum er også nysgerrigt, siger hun.

Der flages foran Haraldskær hver dag, fortæller direktøren. Hotellet bag hende går efter at blive et flagskib på miljøområdet. Foto: Leif Baun

Arbejdsdag med mening

Men det er ikke klima og miljø det hele. Hotellerne vil i 2030 være i top 10 blandt B Corp-certificerede virksomheder. Det er virksomheder, der er "gode for verden" eller generøse samfundsaktører.

Det handler om at gå i samspil med hele sin omverden: Være en god arbejdsplads for de ansatte, tage imod udfordrede unge i praktikforløb, spille sammen med lokalområdet, danne handlefællesskaber med gæsterne, hvor et konkret eksempel er, at Haraldskær får restgarn fra naboerne, som gæsterne strikker tæpper af til de hjemløse i Vejle. Eller affaldsindsamlingen for nylig, hvor 25 familier ryddede op i naturen og fik gratis kaffe og kage på Haraldskær bagefter.

- Det skal ikke være bundlinje det hele. Det handler også om tilfredshed ved at være et godt sted og have en meningsfyldt arbejdsdag, konstaterer Kari Brandsgård.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce