Annonce
Vejle

Streetrace anmeldt: Politiet sigter 88 personer for at bryde forsamlingsforbud

Sydøstjylland nåede at notere 88 deltagere i streetrace ved Porschevej i Vejle for at overtræde forsamlingsforbuddet, mens en del slap væk. Hver af dem, der røg i bogen, skal af med en bøde på 2500 kroner, hvis det er første gang. Arkivfoto: Michael Bager
Sydøstjyllands Politi sigtede torsdag aften 88 personer for at overtræde forsamlingsforbuddet på Porschevej i Vejle ved 20-tiden. Nogle nåede at slippe væk.
Annonce

Vejle: Først var de i Hedensted, så var de i Vejle. Nu har de en sigtelse for at bryde forsamlingsforbuddet.

Sydøstjyllands Politi modtog torsdag en oplysning om et streetrace-arrangement, hvor mange personer var samlet på Lundagervej i Hedensted.

Da Sydøstjyllands Politi nåede frem, var gruppen under opløsning, men de mødtes efterfølgende med deres biler i området omkring Porschevej i Vinding.

- Da vores patruljer nåede frem til området ved Porschevej, kunne de hurtigt konstatere, at flere end 100 personer var forsamlet i området. Vores patruljer sigtede derfor 88 personer af de tilstedeværende personer for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. Resten af de tilstedeværende nåede at slippe væk, inden vores patruljer fik fat i dem, udtaler politiinspektør Jesper Bøjgaard i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Førstegangsbøden er 2500 kroner.


Det er ikke i orden, at nogen vælger at se stort på det og slække på de forholdsregler, der er nødvendige. Når vi møder det, så griber vi ind og sigter personerne for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

Jesper Bøjgaard, politiinspektør


Annonce

Drenge og piger mellem 18 og 26 år

Hovedparten af de sigtede er unge mennesker af begge køn mellem 18 til 26 år, og de kommer primært fra nærområdet i Sydøstjylland. Politiet benytter lejligheden til at hæve pegefingeren i disse virustider.

- Den seneste stigning i smittetrykket flere steder i landet har mindet os alle om, at coronavirusen bestemt ikke har forladt Danmark, og at det derfor fortsat er vigtigt, at alle støtter og overholder de gældende forholdsregler og fortsætter de gode vaner. Borgerne i Sydøstjyllands Politikreds er generelt gode til at overholde forsamlingsforbuddet og følge vores anvisninger, hvis flere kommer til at stå for tæt. Men det er jo ikke i orden, at nogen så vælger at se stort på det og slække på de forholdsregler, der er nødvendige. Når vi møder det, så griber vi ind og sigter personerne for overtrædelse af forsamlingsforbuddet, siger politiinspektør Jesper Bøjgaard.

Annonce

Politiet holder øje

Sydøstjyllands Politi vil også i den kommende weekend være til stede i hele politikredsen for at sikre, at forsamlingsforbuddet bliver overholdt trods det forventede gode vejr.

Rådet fra politiet er: "Spred jer".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Kultur

To hovedroller ved Kaffe-koncert

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce