Annonce
Vejle

Stregerne er sat til 87 millioner kroner dyrt svømmecenter

I forhold til DGI Husets eksisterende svømmehal kommer det til at koste ekstra 2.2 millioner kroner om året at drive det nye svømmecenter, heraf skal DGI Huset skaffe de 700.000 kroner fra øgede entreindtægter.illustration: Arkitema
vejle - DGI Husets slidte og 40 år gamle svømmehal med et 25 meter bassin, seks baner og et mindre børnebassin, forvandles de kommende år til et aktivitetsmekka.

Samtidig vil en tilbygning rumme et 50 meter bassin med otte baner og en tribunekapacitet med plads til 700 tilskuere, så Dansk Svømmeunion kan afvikle et DM i Vejle.

Med andre ord er der tænkt både på den lokale svømme-elite, motionisterne, de legesyge, familierne og turisterne, når Vejle Kommune om- og nybygger DGI Husets svømmehal for i alt 87 millioner kroner.
Den nye tilbygning, der opføres i samme hvide betonelementer som nabobygningen Sundhedshuset, bliver 2140 kvadratmeter stor. illustration: Arkitema

Totalt nyt center

Arkitema har slået stregerne til det projekt, som kulturdirektør John Hansen præsenterede for byrådet forleden, og både borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) og kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen (K) er begejstrede for den nye svømmehal.

- Jeg føler, at vi får utroligt meget for pengene med dette projekt. Det er ikke bare noget, vi bygger til den eksisterende svømmehal. Vi får et totalt nyt center, fordi den gamle svømmehal også forandres fuldstændig. Her skaber vi en svømmehal, der kan tiltrække elitearrangementer og skabe aktiviteter for både borgerne og gæsterne på byens hoteller, siger Arne Sigtenbjerggaard.
Det 50 meter lange bassin i den nye svømmebygning får plads til både faste og flytbare tribuner, der kan rumme i alt 700 tilskuere. Når tribunen ikke er fuldt opstillet kan kvadratmeterne bruges til styrketræning, undervisningslokale og depotrum. illustration: Arkitema
Annonce

Facade pakkes i plast

Byrådet har allerede bevilget de 77 millioner kommunale kroner, der skydes i byggeriet, mens Lokale- og Anlægsfonden skyder mellem 8 og 10 millioner kroner i vandprojektet.

- Det nye 50 meter bassin bliver to meter dybt. Det bliver et stålbassin med en dug, for det er noget mere holdbart end svømmehallens eksisterende betonbassin. Samtidig udskifter vi svømmehallens utidssvarende filtre og ventilation. Holdt vi fast i de eksisterende sandfiltre, skulle vi bruge 5309 kubikmeter vand om året på at skylle dem i det nye center. Med moderne filtre kan vi gøre det med 331 kubikmeter vand. I det hele taget er der tænkt meget på energirigtige løsninger, og vi pakker blandt andet den gamle svømmehals facade og betonbuer ind i plastic, så solen varmer hulrummet op, fortæller kulturdirektøren.

Bassinet i nybygningen bliver faktisk 51,5 meter langt, da svømmehallens personale kan lægge en halvanden meter bred bro ud midt i bassinet og på den måde skabe to 25 meter lange bassiner. Broen kan også deles på midten, så bassinet får fire 50 meter baner og otte 25 meter baner.
Den eksisterende rutsjebane forlænges med 20 meter, legeområdet får en bred waterslide, ligesom der etableres en ny fem meter vippe ved det gamle bassin. illustration: Arkitema
Til gengæld levner de ledige kvadrameter i DGI Huset ikke plads til et byggeri, der kunne rumme et bassin med 10 baner, som den lokale svømmeklub havde drømt om.
Annonce

Nybyggeri først

Det nye byggeri opføres i hvidt beton, som det er tilfældet med nabobygningen, Sundhedshuset, og de to bygninger med hvert sit store bassin skal adskilles af en glasvæg af brandhensyn, og fordi luft- og vandtemperaturen vil være højere i lege- og aktivitetshallen i forhold til den nye bygning med 50 meter bassinet. Den gamle svømmehal beklædes med troltekt-plader og får nye, lyse klinker, så den gamle del kommer til at matche den nye.

- Vi bygger den nye del først, så vi hele tiden har vand i DGI Huset. Derfor går vi først i gang med at ombygge den eksisterende svømmehal, når den nye del indvies (i sommeren 2018, red.), fortæller John Hansen.

Efter sommerferien skal projektet endeligt godkendes af byrådet, inden projekteringen finder sted, og svømmehallen kan sendes i udbud omkring årsskiftet. Ombygningen af den eksisterende svømmehal forventes at være færdig i efteråret 2019.
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Stor VB-fremgang, men den rakte ikke i Brøndby - kun én faldt igennem, og det skyldtes et rødt kort

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Vejles vigtigste lyskryds slukkes: Her går lyset i sort onsdag aften

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Billund

Patienter kommer fra hele landet til gynækolog i Billund: De skal mærke, at de er i gode hænder her

Kultur

Blæksprutten er blevet hjemløs: Uden et nyt hjem er fremtiden uvis

Vejle Boldklub

Dom gjorde comeback for VB; reserverne vandt med 4-0, da talentfuld offensiv-spiller scorede hattrick

Debat For abonnenter

I Flindts Fodspor: Jeg ved, hvem der bestemt ikke får min stemme ved valget

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune: Hus på Strandvejen solgt for 4,2 mio.

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Børkop

Efter årelangt og til tider gnidningsfyldt tilløb: Nyt idrætscenter skal indvies, og det vil samle området

Hedensted For abonnenter

Brokhovedet, der har en holdning til det hele: Uretfærdigheden over for den lille mand skubbede Jan ind i politik

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Annonce