Annonce
Trekantområdet

Stribevis af naboer til badebro i Strandhuse klager over larm

Mange gange i løbet af sommeren har grupper af unge været samlet på og omkring badebroen i Strandhuse, og de unge har ofte været udstyret med sound boxes, der kan spille meget høj musik. Foto: Søren Gylling
Sommeren over er naboerne til den populære badebro i Strandhuse blevet generet af høj musik og støj fra unge, der holder til ved badebroen. Naboer og grundejerforeninger har nu sendt klage til borgmesteren.

Kolding: Unge mennesker, der larmer og støjer med især musik fra de store soundboxes, har tilsyneladende bidraget til at mange beboere i området omkring den populære badebro i Strandhuse har fået ødelagt en del af deres sommer de seneste måneder.

Det forklarer repræsentanter for to grundejerforeninger i området, en række naboer og for boligorganisationen i den fælles klage til borgmester Jørn Pedersen (V), de for nylig sendte afsted. Her fortæller de, at de "igen i år" har været "voldsomt generet" af unge og deres soundboxes, der kan spille særdeles høj musik. Dertil kommer råben, hvinen og støjende ræs med biler på parkeringspladsen om aftenen og natten.

- Vi er således meget påvirkede af dette for os store problem. Vi er bekendt med, at flere overvejer at sælge deres bolig på grund af uroen, skriver repræsentanten for beboere på Fjordvej, formændene for grundejerforeningerne Terrasseparken, Lyshøjallé og formanden for boligorganisationen Alfabo blandt andet.

De peger på, at mange naboer ikke har kunnet opholde sig på deres terrasser på grund af støj og i stedet har været nødt til at rykke indenfor.

Annonce

Badebroen

Text Preview

  • Badebroen ved Lyshøj Allé er resultatet af DR-konkurrencen "Byg det op", og den fik i 2014 en fem-årig tilladelse af Kystdirektoratet.
  • Der bliver til efteråret opført omklædningsfaciliteter og en sauna til foreningen Hop i Fjordenog. Desuden etableres der også offentlige toiletter.

Tyranniserer boligområde

De forklarer i deres henvendelse også, at det ikke kan "have sin rigtighed, at forholdsvis få skal ødelægge dage/aftener/samt nætter for mange hundrede beboere og tyrannisere et stort boligområde."

Ifølge deres beskrivelse kan der være larm og musik på mange forskellige tidspunkter af døgnet, og de oplyser desuden, at de sent om aftenen og natten ikke ønsker at henvende sig til visse af de grupper af unge, der opholder sig på og omkring badebroen.

Naboerne foreslår i deres klage til borgmesteren blandt andet, at man skærper det ordensreglement, der allerede i dag gælder omkring badebroen, og som betyder, at man ikke må støje der efter klokken 22. Fremover bør man helt forbyde musik og anden støjende adfærd på og omkring badebroen hele døgnet rundt, mener naboerne, der også kommer med flere andre forslag i deres klage.

Som en reaktion på naboernes henvendelse til borgmesteren, blev der i sidste uge holdt et dialogmøde mellem en række naborepræsentanter, lokalrådet i Strandhuse, vinterbadeforeningen, embedsmænd fra kommunen, Lyshøjskolen, ungdomsskolen og politiet.

Gorm Hollesen, der er formand for grundejerforeningen Terrasseparken, oplyser, at folkene bag henvendelsen til Jørn Pedersen ikke ønsker at udtale sig i forbindelse med artiklen.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Brud på vandledning har ødelagt asfalten: Vejen hævede sig en halv meter

112

Massiv regn har smadret bro over å

Vejle

Vigtig vej er lukket på ubestemt tid: Vandet spærrede Patrick inde

Annonce