Annonce
Kultur

Strid i blå blok: Venstre dybt uenig i konservativ kritik af stort arrangement

Modsat den konservative Dan Arnløv hejser Venstres Chrisoffer Melson flaget for Vejles Folkemøde. Opbakningen er stor, og arrangementet er helt sikkert pengene værd, mener gruppeformanden. Arkivfoto: Mette Mørk
Mens kulturudvalgsformand Dan Arnløv (K) helst så Vejles Folkemøde afskaffet, er Venstres Christoffer Melson af den helt modsatte opfattelse.
Annonce

Vejle: For eller imod Vejles udgave af Folkemødet?

Fronterne er trukket op efter, at kulturudvalgsformand og viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K) forleden stemte imod at fortsætte folkemøde-traditionen. Til Vejle Amts Folkeblad udtalte han, at han anser mødet for spild af skatteydernes penge.

De udtalelser får nu Venstres gruppeformand i Vejle Byråd, Christoffer Melson, til at reagere. Han slår fast, at Dan Arnløv på ingen måde tegner holdningen i økonomiudvalget, hvor den konservative var alene om at sige nej.

De øvrige otte politikere fra Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sagde alle ja:

- Artiklen i avisen afspejler i alt for høj grad Dan Arnløvs negative holdning til Vejles Folkemøde. Vi er generelt positive i forhold til arrangementet, siger Chrisoffer Melson.

Der er en rigtig god energi omkring Folkemødet. Som jeg ser det, er arrangementet en stor succes.

Christoffer Melson, gruppeformand for Venstre i Vejle Byråd

Annonce

Uforstående overfor kritik

Modsat Dan Arnløv mener Venstre-politikeren, at Vejles Folkemøde er en succes, og at man tværtimod bør overveje at satse endnu mere:

- Opbakningen og interessen fra kommunens foreninger er stor, og de tal, vi får for, hvor mange, der færdes på Rådhustorvet i forhold til en "almindelig" dag, viser også, at der er stor aktivitet. Derfor er jeg uforstående over for kritikken fra Dan Arnløv - men på den anden side har han jo været imod arrangementet fra starten, lyder det fra Christoffer Melson.

Venstres gruppeformand ser Vejles Folkemøde som en god måde at møde kommunens borgere:

- Vi har fokus på muligheden for at tale med hinanden. Og hvis vi vil have mere dialog, er vi også nødt til at bruge penge på et arrangement som Folkemødet, siger Christoffer Melson i forhold til de 680.000 kroner, som mødet kostede i år.

Annonce

Kun én dag i 2020

Udgaven i 2020 bliver mere beskeden end de seneste års to dage lange arrangementer. Det skyldes dog ikke spareiver, men at Vejles Folkemøde holdes tæt på den første weekend i juni og i år kolliderer med grundlovsdag.

Derfor er der lagt op til et en-dags arrangement i 2020.

- Vi har aftalt, at vi taler videre om fremtiden for Folkemødet i løbet af foråret - og fra Venstre vil vi gerne være endnu mere ambitiøse, lyder det fra Christoffer Melson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Vejle For abonnenter

Efter Sofies død i badekarret: Nu måler Vejles bosteder badevandet med et termometer

Danmark For abonnenter

20-årige Sofie døde i badekar på bosted: Medarbejdere makulerede vigtig badeinstruks

Annonce