Annonce
Vejle

Strikkeopskrift: Forårsfarver på vanterne

Foto: Hans-Henrik Dyssel
Idéen til farvekombinationen på disse vanter fik jeg, da mit æbletræ blomstrede i maj. Nu er æblerne spist, men farverne nyder jeg endnu.
Annonce
Annonce

Materiale:

Mini Alpakka fra Sandnes

1 (2) nøgler mosegrøn 9573 (i opskriften beskrevet som grøn)

1 nøgle pudder 3511 (i opskriften beskrevet som lys rosa)

1 nøgle støvet gammelrosa 4023 (i opskriften beskrevet som mørk rosa)

Størrelser: Lille (stor)

Omkreds: 18,5 (20) cm

Længde med foldet ribkant: 20,5 (24) cm

Pinde: Strømpepinde nr. 3 og 3,5

Strikkefasthed: 30 masker og 27 pinde = 10 x 10 cm

Forkortelser:

Udt v = udtagning, der hælder mod venstre - løft lænken mellem maskerne op forfra med venstrepind og strik den drejet ret.

Udt h = udtagning, der hælder mod højre - løft lænken mellem maskerne op bagfra med venstre pind og strik den ret.

2rsm = 2 ret sammen.

2drsm = 2 drejet ret sammen.

Håndens mønster:

Omgang 1: 1 grøn, *1 lys rosa, 1 grøn, 1 lys rosa, 2 grønne. Gentag fra * til der er 4 masker tilbage på omgangen, som du strikker således: 1 lys rosa, 1 grøn, 1 lys rosa, 1 grøn.

Omgang 2: *2 grønne, 1 lys rosa, 2 grønne. Gentag fra * resten af omgangen.

Omgang 3: Som omgang 1.

Omgang 4: 1 lys rosa, *3 grønne, 2 lys rosa. Gentag fra * til der er 4 masker tilbage på omgangen, som du strikker således: 3 grønne, 1 lys rosa.

Omgang 5: Som omgang 4.

Omgang 6: Som omgang 1.

Omgang 7: Som omgang 2.

Omgang 8: Som omgang 1.

Omgang 9: 1 mørk rosa, *3 grønne, 2 mørk rosa. Gentag fra * til der er 4 masker tilbage på omgangen, som du strikker således: 3 grønne, 1 mørk rosa.

Omgang 10: Som omgang 9.

Ribkant:

Slå 50 (55) masker op med grøn. Strik rundt i rib, 1 drejet ret, 1 vrang til ribkanten måler 12 cm.

Strik 1 omgang glat, hvor du tager 5 masker ud, så du har 55 (60) masker.

Hånd:

Skift til pinde nr 3,5.

Strik 2 omgange glat.

Strik mønster efter beskrivelsen ovenfor.

Begynd på tommelkilenefter 3 omgange med mønster.

Tommelkilen har sit eget mønster, som du skal strikke samtidig med, men uafhængigt af mønsteret på hånden. Når du skifter til mørk rosa på omgang 9 og 10 på håndens mønster, skifter farven også farve på tommelfingeren. Jeg har derfor blot beskrevet farven som ”rosa” i beskrivelsen af tommelkilen, uanset om den er lys eller mørk, for du skal bare bruge den farve, du i forvejen er i gang med på hånden.

Begynd kilen ved starten af omgangen.

Tag 1 maske ud med grøn. Placer en maskemarkør på hver side af masken.

På resten af omgangen skal du forsætte i håndens mønster, mens du inden for maskemarkørerne skal strikke sådan her:

Omgang 1: 1 rosa.

Omgang 2: 1 udth med grøn, 1 grøn, 1 udtv med grøn.

Omgang 3: 1 rosa, 1 grøn, 1 rosa.

Omgang 4: 1 udth med grøn, 1 grøn, 1 rosa, 1 grøn,1 udtv med grøn.

Omgang 5: 1 grøn, 1 rosa, 1 grøn, 1 rosa, 1 grøn.

Omgang 6: 1 udth med grøn, 1 rosa, 1 grøn, 1 rosa, 1 grøn, 1 rosa 1 udtv med grøn.

Omgang 7: 1 rosa, 1 grøn, 1 rosa, 1 grøn, 1 rosa, 1 grøn, 1 rosa.

Forsæt således med udtagninger på hver anden omgang og skiftevis rosa og grønne masker på tommelkilen. Forsæt, til du har 23 (25) masker i alt mellem maskemarkørerne.

Sæt disse masker på en maskeholder og lad dem hvile, mens du strikker hånden færdig.

Forsæt med håndens mønster over resten af maskerne, indtil du i alt har gentaget mønsteret

3 (4) gange. Strik herefter pind 1-8 endnu en gang.

Tag 1 (0) maske ind og strik videre i grøn, indtil vanten måler 16 (19) cm.

Placer en maskemarkør i begyndelsen af omgangen og en efter 27 (30) masker.

Tag ind således:

1 r, 2drsm, strik til 3 masker før markøren, 2rsm, 1 ret. Gentag. Du har nu taget 4 masker ind i løbet af omgangen.

Gentag denne omgang i alt 11 (13) gange, indtil der er 10 (8) masker tilbage. Bryd garnet og træk tråden gennem de sidste masker og stram til.

Tommelfinger:

Sæt tommelkilens masker på strømpepinde og tag 1 maske ud ved sammenføjningen på hånden.

Strik 4,5 (5) cm mønster som på kilen, altså skiftevis en grøn og en rosa. Husk at skifte fra lys til mørk rosa på hver 9. og 10. omgang ligesom på hånden.

Luk af i grøn således:

Omgang 1: *1 r, 2rsm. Gentag fra *

Omgang 2: Strik maskerne sammen 2 og 2.

Bryd garnet og træk tråden gennem de sidste masker og stram til.

Hæft ender og sy hullet ved tommelfingeren til.

Strik den anden vante magen til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kostråd – ikke klimaråd

Annonce