Størrelser - 35/37 (38/40) 41/43.
Materiale: Cirka 150 gram Järbo Raggi Strømpegarn farve 15126 mørk rød.
Strikkefasthed: 18 masker i glatstrik = 10 cm på pind 4,5.
Skaft:
Slå 47 masker op på pind 4,5.
Den første og sidste maske er kantmasker. Strik den første maske ret og tag den sidste maske af, som om den skulle strikkes vrang på alle pinde
Strik rib, en ret, en vrang mellem kantmaskerne.
Den første pind er vrangsiden.
Forsæt, til skaftet måler 16 cm. Slut med en pind på vrangsiden, så du begynder hælkappen på retsiden.
Bryd garnet.
Hælklap:
Sæt de midterste 23 masker på en maskeholder.
Saml de resterende 24 masker på samme pind. Strik 11 masker ret, strik 2 ret sammen, strik 11 masker ret. Du har nu 23 masker på pinden. Strik 18 pinde glatstrikning. Slut med en vrangpind.
Afrunding af hælen:
Strik vendepinde:
14 r, 2 dr r sm, 1 r, vendl.
Tag 1 m løs af som om den skulle strikkes vrang, 6 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend.
Gentag de følgende to pinde:
1) Tag 1 m løs af, som om den skulle strikkes ret. Strik r til 1 maske før hullet ved sidste vending. 2 dr r sm, 1 r, vend.
2) Tag 1 m løs af, som om den skulle strikkes vrang, strik vrang til 1 maske før hullet ved sidste vending. 2 vr sm, 1 vr, vend.
Gentag, til du er nået til enden i begge sider. Bryd garnet.
Indtagning og undersiden af foden:
Strik 11 masker op langs hælkappen i begge sider. Her kan du med fordel bruge en rundpind, det er svært at komme om hjørnerne med en jumperpind.
Forsæt i glat.
Lav indtagninger på hver retpind således:
1 kantmaske, to r sm, ret til der er 3 m tilbage, 2 dr r sammen, 1 ret.
Forsæt indtagninger, til der er 23 masker på pinden. Fortsæt i glat, til arbejdet måler 16 (17) 18 cm fra de opsamlede masker.
Indtagning til tå:
Indtagning til tå:
Gentag de følgende to pinde i alt 8 gange:
Retpinde: 1 kantmaske, 2 dr r sm, strik ret til der er 3 masker tilbage, 2 ret sammen, 1 kantmaske.
Vrangpinde: 1 kantmaske, strik vrang til sidste maske, 1 kantmaske.
Der er nu 7 masker tilbage. Lad maskerne hvile, mens du strikker forsiden.
Forside:
Sæt de hvilende masker fra skaftet tilbage på pinden. Strik rib som på skaftet, til forsiden har samme længde som bagsiden.
Tag ind til tå på samme måde som på bagsiden.
Vend sokken på vrangen. Strik maskerne fra forsiden og bagsiden sammen to og to og luk dem samtidig af.
Sy skaftet og siderne sammen. Hæft ender.
Strik den anden sok magen til.