Annonce
Navne

Student fra Horsens Statsskole fejrer 40-års jubilæum som kongelig skuespiller

Kirsten Olesen gik på Horsens Private Realskole, begyndte at gå til gymnastik, håndbold, klaverspil og sang og afsluttede 2. real på Horsens Private Realskole, inden hun i 1965 startede på Horsens Statsskole, hvor hun var med i skolekomedier. Pressefoto
Annonce

Jubilæum: Tirsdag 12. januar er det 40 år siden, at Kirsten Olesen blev fastansat på Det Kongelige Teater.

Hun har haft en lang række hovedroller på teatret og har senest været alene på scenen som Goebbels sekretær i Christopher Hamptons monolog "Et tysk liv". En præstation, hun har modtaget stor anmelderros for, og som tager på danmarksturné i slutningen af foråret, oplyser teatret i en pressemeddelelse.

Kirsten Olesen blev født 10. maj 1949 og flyttede som ni-årig med sin familie til Horsens.

I 1968 tog hun studentereksamen fra Horsens Statsskole, hvor hun havde deltaget i skolekomedier, og i de følgende år blev hun uddannet skuespiller ved Odense Teater med eksamen i 1971.

Kirsten Olesen fik sit folkelige gennembrud som Agnes i tv-serien "Matador" i 1978, og året efter blev hun tilknyttet Det Kongelige Teater med fastansættelse i 1981.

Hendes cv tæller en række priser, bl.a. Reumertprisen for bedste kvindelige hovedrolle i 2000 og 2012, Henkel-prisen, Teaterpokalen og Bikubens Hæderspris.

Allerede i 1984 fik Kirsten Olesen årets teaterpris i Horsens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce