Annonce
Fredericia

Stuvende fuldt i kunstforeningen: Erik Clausen er i byen

Kunstner Erik Clausen åbnede fredag en udstilling med sine malerier i Salene hos Fredericia Kunstforening. Malerierne er til salg og koster mellem 1.200 og 40.000 kroner. Foto: Dorte Brandsen

Fredericia: Der var ikke mange ledige pladser, da multikunstneren Erik Clausen åbnede sin udstilling hos Fredericia Kunstforening fredag eftermiddag. Hele 378 gange bippede tælleren ved indgangen.

En veloplagt Erik Clausen havde dog ingen problemer med at fange salens opmærksomhed, da han bød velkommen til de mange potentielle kunder.

- Denne her er menneskets bedste legetøj, sagde Erik Clausen og pegede på sit hovede:

- Det er vores fantasi. Du skal ikke kunne kontrollere dine tanker. Slap af med dig selv. Det prøver jeg at fange, når jeg maler, sagde han.

Annonce
Maleriet "Mit liv som potteplante" kan købes til 4.800 kroner. Foto: Dorte Brandsen

Billeder til salg

Mange fredericianere lagde vejen forbi ferniseringen for at få et glimt af manden, som især kendes fra film, hvor han både har stået foran og bagved kameraet som instruktør. Flere var da også henne og rose ham for hans film og malerier. Erik Clausen havde også et par anekdoter, der peger frem i tiden, klar.

- Vi tænker i billeder. Som dreng så jeg John Wayne-film i biografen. Han skød indianerne. Det var amerikansk propaganda som i dag. Så kom de italienske film, hvor jeg følte, jeg var med i filmen. Den identifikation, som kunst giver, har en meget positiv indflydelse, sagde han.

De 28 billeder på udstillingen kan ses frem til 26. november. Langt de fleste er til salg og kan erhverves til mellem 1200 og 40.000 kroner.

Der var stuvende fuldt til fernisering på Erik Clausens udstilling hos Fredericia Kunstforening. 378 var mødt op. Foto: Dorte Brandsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Konfirmander i Grindsted Kirke

Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

Danmark

Lyt her: Erling Fjeldsted kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce