Annonce
Fredericia

Succes i andre byer: Nu skal særligt projekt også løfte fredericiansk gågade

Tilbage i april var det biler, der trak folk til Vendersgade, da der var biludstilling. Fremover kommer der andre nye aktiviteter via projektet BID, som har løftet handelen i andre byer. Arkivfoto: Morten Pape
Som en del af midtbystrategien bliver der særligt fokus på Vendersgade. Et nyt projekt ved navn BID skal forbedre handelen i gågaden, hvor der lige nu er en del tomme butikker. Butiksejerne har selv ønsket at prøve noget nyt.

Opdateret: I første version af artiklen blev BID Danmark kædet sammen med Realdania, men det er ikke korrekt. BID Danmark er ejet af Mikkel Niess.

Fredericia: Det næste års tid skal der afprøves nye idéer i gågaden i Vendersgade.

Et særligt projekt skal sætte mere gang i handelsgaden, der de senere år har haft flere tomme butikslokaler.

Annonce

- Vi vil gerne køre det forsøg for at skabe mere liv og aktivitet i Vendersgade, siger Søren Larsen (S), som er formand for by- og planudvalget.

Konsulenter fra BID - Business Improvement District - har i andre byer arbejdet med at forbedre handelslivet og miljøer med fokus på særlige kvarterer. Nu er turen kommet til Fredericia og Vendersgade, hvor butiksejerne også bliver en del af projektet og kommer med idéer til aktiviteter, tiltag og events.

Et nyt redskab

80.000 kroner afsat til konsulenternes arbejde det kommende år.

- Det er et nyt redskab, vi prøver af. Vendersgade er i en særlig situation, for der er en del tomme lokaler. Hvis det kan skabe noget liv, er det helt klart spændende at få prøvet af, siger Søren Larsen.

Vi mener faktisk også, at den firkantede gågade er noget af det, der gør Fredericia så unik. Den skal bare bindes sammen.

Winni Drøhse, medindehaver af Gelato di Natura

Winni Drøhse er medindehaver af den kommende dessertcafé Gelato di Natura, som rykker ind i Vendersgade i den ejendom, der tidligere husede Jensens Bøfhus. Hun er meget tilfreds med, at BID-planerne gik igennem.

Konsulenter: Succes i over 30 byer

BID-projekter arbejder med at løfte trængte handelsgader.

BiD står for Business Improvement District. Ifølge en beskrivelse på BID Danmarks hjemmeside har der været succes med BID-modellen i over 30 byer med at løfte handelslivet. Projektet får hjælp fra lokale - handlende og foreninger - til at til at gøre byen attrakitiv.

"En by, der ikke udvikler sig er en by under afvikling. Hvis butikkerne først begynder at lukke, er det svært at tiltrække nye beboere, for hvem vil bo i en by uden butikker, spisesteder eller kulturliv? Det er her BID Danmark kommer ind i billedet, skriver de på hjemmesiden.

BID Danmarks direktør er Mikkel Niess, der blandt andet har en fortid som varehuschef i Føtex City i Fredericia. 

Hun er sammen med sin søster Heidi kommet fra Esbjerg til Fredericia for at åbne dessert-caféen i Vendersgade. Og med et blik udefra er der et stort potentiale i Fredericias bymidte, mener hun. Med eksempelvis Lillebælt, historiens vingesus og en særlig gågade inden for kort afstand.

- Vi mener faktisk også, at den firkantede gågade er noget af det, der gør Fredericia så unik. Den skal bare bindes sammen. Vi oplever fra Vendersgade og sidegaderne, at der er en kæmpeopbakning til, at der skal ske noget, siger Winni Drøhse.

Annonce

Vil lokke butikker udefra

Samtidig med at politikerne afsatte penge til BID-projektet i Vendersgade, sagde de også nej til, at tre ejendomme kunne omdanne butikslokaler til boliger i stueetagen. Ønsket om at lave boliger skyldtes, at det er svært at finde lejere til butikslokaler.

Men Winni Drøhses er glad for, at politikerne sagde nej. Hun ser i forvejen en positiv udvikling for handelen i Vendersgade.

- Vi er glade for at få lov til at give det et skud. Og se om vi kan få de sidste fire-fem lokaler udlejet. Inden for det sidste halve år er der jo kommet fire-fem nye lejere. Der sker en god udvikling. Jeg har lige været inde og snakke med skrædderen, og de er jo nærmest blevet væltet derinde. Vi vil gerne have den udvikling, og vi snakker ikke om at flytte butikker fra Gothersgade herop. Vi vil gerne have nye butikker udefra her til byen. Også fordi mange arbejdspladser skyder op i Fredericia, og det giver alt andet lige også ekstra købekraft til en by, lyder det fra Winni Drøhse.

Projektet i Vendersgade er en del af midtbystrategien, hvor der lægges strategi for gågader, parkeringsforhold, trafik og handel i hele midtbyen og Kanalbyen. I den forbindelse holder Fredericia Kommune tirsdag 31. august en workshop i Tøjhuset fra klokken 17.30 til 20.30.

Annonce
Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Vejle For abonnenter

Bevilling på 800.000 kroner skaber hundeslagsmål: Klubber vil ikke dele klubhus og toilet

Fredericia For abonnenter

Britt undrer sig: Hvad er det, der er ved at blive bygget i Kanalbyen?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

Jelling

Northside-festivalen skrotter kødet: Læs, om Charlie i Jelling også hopper på den bæredygtige musik-bølge

Annonce