Annonce
Erhverv

Succeshistorier blev hyldet i Byparken

Årets succeshistorier - Marem Abdusalamovna Vadelova, Karin Diana Nestved og Camilla Kræmer Jensen - blev hædret på corona-sikker vis på pladsen foran Vejle Kommunes administrationsbygning mandag. Foto: Anja Daugaard
Arrangementet er flyttet til cyberspace, når Vejle Kommune tirsdag eftermiddag for 10. år i træk hylder "Årets rummelige virksomhed".
Annonce

Vejle: Udendørs og med behørig corona-afstand hyldede Vejle Byråds arbejdsmarkedsudvalg mandag eftermiddag årets vindere af titlen som "Årets succeshistorie".

Succeshistorierne hyldes normalt i forbindelse med kåringen af "Årets rummelige virksomhed", som finder sted i dag, tirsdag, men på grund af corona blev succeshistorierne hyldet dagen før på pladsen foran kommunens administrationsbygning. De tre fik hver overrakt et diplom og en buket blomster samt en check på 5000 kroner.

- I er "Årets succeshistorier" i Vejle. Hver især har I overvundet forhindringer, som før betød, at vejen ind på arbejdsmarkedet kunne synes lang, men i dag står I her som eksempler på succeser, der har fundet den indre gnist, der betyder, at I i dag er i fuld gang med arbejdslivet, og alt det udenom. Som synligt bevis på jeres succes vil jeg på vegne af arbejdsmarkedsudvalget overrække jer en buket, en diplom og en check og sige jer mange tak for at dele jeres succeshistorie med os. Til glæde og inspiration for os alle sammen, lød det fra arbejdsmarkedsudvalgsformand Anja Daugaard (LA).

De tre succeshistorier

24-årige Camilla Kræmer Jensen er i mesterlære som butiksassistent hos Rema 1000 i Skolegade og er færdiguddannet om to år.

Hun blev indstillet til prisen blandt andet, fordi hun har overvundet en svær ordblindhed, som først blev opdaget efter, at hun havde gennemført folkeskolen.

Camilla Kræmer Jensen startede i Rema 1000 i Skolegade i virksomhedspraktik og senere som EGU-elev, før hun kom i mesterlære.

51-årige Karin Diana Nestved mødte op til prisoverrækkelsen i sin uniform fra busselskabet Nobina, hvor hun får fastansættelse den 1. december.

Hun har tidligere arbejdet som social- og sundhedsassistent, men måtte opgive det job på grund af sygdom.

Hun blev indstillet, fordi hun i sadlede om, tog stort kørekort og har skabt en ny karriere.

30-årige Marem Abdusalamovna Vadelova stammer fra den lille russiske republik Ingusjetien og kom til Danmark i 2010.

Hun blev indstillet for sit engagement i forhold til at lære dansk og for at have udvist fleksibilitet.

Hun er i dag ansat som butiksassistent i Aldi, hvor hun først var i virksomhedspraktik, før hun den 1. august blev fastansat.

Kåringen af "Årets rummelige virksomhed" kan følges på Vejle Kommunes Facebook-side tirsdag fra klokken 16.

Der er fem finalister i spil til titlen som "Årets rummelige virksomhed".

Finalisterne, der er indstillet af borgere og virksomheder i Vejle Kommune, er: Trekantens El-teknik, House of Denmark, Luksuspleje, MTO Electric og Søren Søgaard.

Udover "Årets rummelige virksomhed" vil der i eftermiddag også blive kåret en "Årets mentor".

Her er der også fem finalister i spil: Karen Marie Ravn (Give-Egnens Museum), Lotte Halskov (Ilva Logistik), Krista Sørensen (plejecentret Kastaniehaven), Hanne Neustrup (Kirkebakkeskolen) og Karin Weng (Sydjysk Rengøring A/S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce