Annonce
Give

SuperBrugsen holder fast i den gode side af 100 millioner kroner

Den store investering i 2019 var ombygningen af slagter- og delikatesseafdelingen. Det er blevet godt modtaget af både kunder og ansatte. Foto: Jim Hoff
Omsætningen er svagt stigende, men kan ikke holde takt med resultatet. Det blev meget bedre, men skatten steg også.
Annonce

Give: Der blev lagt flere varer på båndene ved kasseapparaterne i SuperBrugsen i 2019.

Omsætningen i butikken steg til indeks 101,5 i forhold til 2018. I kroner drejede det om en stigning fra 101.026.062 til 102.518.914.

Men hvad der glædede bestyrelsen og uddeler Claus Villumsen endnu mere, var, at resultatet af årets anstregelser steg fra 912.255 kroner til 1.146.014 før skat. Så selv om skattebetalingen steg med 200.000 kroner blev det et af de bedste år nogensinde.

Resultatet på 761.909 kroner blev foreslået overført til reserverne. Det accepterede medlemmerne på den generalforsamling, der torsdag aften blev afviklet på Diagonalkroen.

- Det er en historisk generalforsamling. Jeg tror aldrig, der har været så få medlemmer til en generalforsamling tidligere i vores forenings godt hundrede års historie, konstaterede bestyrelsesformand Tage Hansen indledningsvis.

Generalforsamlingen var også historisk i den forstand, at den ikke var helt i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Coronaen forhindrede den oprindeligt planlagte generalforsamling.

Resultatet er hentet ved en jævn fremgang over de fleste varegrupper. Der er selvfølgelig forskel og nogle afdelinger er gået lidt frem, andre lidt tilbage.

Annonce

Færdigretter

To områder skiller sig dog markant ud. Det er butikkens delikatesseafdeling, der ligger med en stigning på 15,3 procent og non-food salget, der er faldet til indeks 94,2.

- Stigningen i delikatessen hænger ikke sammen med renoveringen, for tallet dækker sidste år. Det skyldes simpelthen, at kunderne i stigende grad efterspørger hel- eller halvfærdige retter, der er lige til at sætte på bordet eller i ovnen. Delikatesseafdelingen har været virkelig gode til at variere udbuddet og det er faldet i kundernes smag, konstaterede Claus Villumsen.

Det andet område, der skilte sig ud, var salget af non-food, der faldt med seks procent. Det kom heller ikke bag på Claus Villumsen.

- I den tid, hvor vi stadig havde posthuset i butikken, kunne vi følge med i, hvor mange ting og sager, der blev købt på nettet. Det er hovedsageligt varer i non-food kategorien, og det vil selvfølgelig kunne aflæses på salget i de fysiske butikker, konstaterede bugsforeningens uddeler.

Annonce

Sideforretninger

De øvrige afdelinger ligger nogenlunde konstant. Derudover har SuperBrugsen en række andre aktiviteter. Der er eksempelvis krudtsalget mellem jul og nytår på pladsen ved Dyrskuevej.

Den bidrog i 2019 med en omsætning på 268.000 og masser af bekymringer. Dels var den ene af de to containere blevet skåret op med en vinkelsliber og al fyrværkeriet stjålet. Dels er fortjenesten ikke særlig stor, og slet ikke i forhold til det besvær, aktiviteten medfører.

Det gentages derfor sandsynligvis ikke i år.


Her under coronakrisen håndterer vi næsten dobbelt så mange pantflasker som før grænsehandelen blev lukket

Claus Villumsen


Blomstermarkedet er også præget af masser af aktivitet og lav fortjeneste pr. solgt enhed. Omsætningen her blev i 2019 på 385.000 kroner.

Så er der mere gang i specialafdelingen "Portvinsbrugsen". Her omsattes der for godt 3,5 millioner kroner og flere gang om ugen sendes der sjældne portvine med fragtmand til det meste af landet. Det er med andre en omsætning, der ikke ville være der, hvis butikken kun havde lokale kunder.

Der er også gang i OK-bilvasken. Her havde man fra starten budgetteret med, at man i 2019 ville vaske 13.000 biler. I så fald ville det være en god forretning.

Annonce

Vaskehal II?

Men i 2019 blev der vasket 17.740 biler, så en vaskehal to spøger lidt i horisonten.

Gang i den er der også på SuperBrugsens facebookside. Her er der i årets løb kommet 400 nye brugere og reklamer her kan næsten omgående aflæses på aktiviteter og salg i butikken.

På medlemssiden er der kommet 110 nye i det forløbne år.

- Og så glæder vi os over, at vi fik installeret to nye flaskeautomater. De kører hurtigt og upåklageligt og personalet behøver sjældent at se til dem. Det er rigtig godt, for her under coronakrisen håndterer vi næsten dobbelt så mange pantflasker som før grænsehandelen blev lukket, sagde Claus Villumsen.

Der var en enkelt udskiftning i brugsforeningens bestyrelse. Johnny Jensen ønskede ikke genvalg. I hans sted valgtes Danni Frank.

Om Danni Frank også overtager Jonny Jensen tjans som brugsens julemand er endnu ikke afklaret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce