Annonce
Fredericia

Surfshop i Kanalbyen udvider med sauna og stor café

De nye lokaler til East Coast Surfers udvidede shop i Kanalbyen er lige nu i gang med at blive renoveret, så den i midten af oktober kan byde velkommen til nye oplevelser. Foto: Martin Stephansen.
I midten af oktober åbner East Coast Surfers i nye og større lokaler. Det betyder, at caféen får et løft med baristakaffe og forskellige lækkerier. Og så bliver der mulighed for at slappe af med sauna, lysterapi og at tage et dyk i det kolde vand i kanalen til saunagus.

Fredericia: Der er glæde at spore hos East Coast Surfers i Kanalbyen. Her har indehaver Martin Stephansen nemlig valgt at udvide forretningen. Det betyder, at gæster i midten af oktober  kan besøge en større shop i nye lokaler lige på den anden side af gaden fra den nuværende forretning. Dermed vil East Coast Surfers stadig være at finde lige ned til kanalen.

Med de nye og større lokaler kommer også nye tiltag fra Martin Stephansens side. Han mener, at det er på tide med næste skridt for shoppen, som i dag blandt andet udlejer surf- og SUP-udstyr samt sælger våddragter, surftøj og andet udstyr til vandsport.

Det næste skridt indebærer en bade- og saunaklub samt en noget større café med fokus på den gode og ikke mindst lokale kop kaffe.

Annonce

- Det kommer til at være med en god espressomaskine. Vi kommer virkelig til at gå op i kaffen. Derfor kommer vi også til at tage en baristauddannelse, fortæller Martin Stephansen.

Udover kaffe vil man kunne købe både kage og snacks, men de større måltider bliver det ikke til.

- Vi kommer dog til at samarbejde med Restaurant Ene og Mums, som kan levere mad til større arrangementer. For eksempel polterabender, siger Martin Stephansen.

En eksklusiv klub

Foruden den nye café kommer man til at kunne hoppe forbi til, hvad Martin Stephansen kalder en wellnessoplevelse. Her vil man kunne besøge både en almindelig sauna og en infrarød sauna og opleve lysterapi. Derudover vil der blive arrangeret saunagus, hvor man går fra varm sauna til koldt vand - enten fra en bruser eller direkte i kanalen.

Martin Stephansen er indehaver af East Coast Surfers, som flytter placering i Kanalbyen. Arkivfoto: Morten Pape

Der bliver åbnet op for en bade- og saunaklub, hvor 200 mennesker kan melde sig ind.

- Med et maks på antal medlemmer kan vi gøre det lidt mere eksklusivt. Og på den måde undgår vi, at der bliver overcrowded. Som medlem får man en brik, og så kan man lukke sig ind fra tidlig morgen til aften, lyder det fra Martin Stephansen.

Det bliver dog også muligt for ikke-medlemmer at komme forbi i caféens åbningstider og prøve de nye faciliteter for en dag.

East Coast Surfers nye adresse kommer til at være på Frederiks Promenaden 21, og Martin Stephansen ser frem til åbningen.

- Folk spørger om, jeg kan leve af at have en surfshop. Og det kan jeg jo kun, fordi jeg godt kan lide rugbrødsmadder og kører i en gammel bil. Men jeg tror på projektet. Det ligger i et område, hvor det hele kommer til at ske, siger han.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

VEJLE For abonnenter

Heidis bryllupsgave var en rød knallert: Mød sko-sælgeren, der elsker at få Vejle til at 'smage dansk'

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Vejle For abonnenter

Så faldt hammeren: Ekskluderede medlemmer af Vejle Motorbådklub har fået deres dom - 'nu er de værste smidt ud'

Sport For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede godt i 65 minutter og faldt så med et brag

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce