Annonce
Vejle

Susanne og Edith blev kåret som årets ildsjæle

Susanne Clausen (til højre) vandt prisen på voksenområdet og Edith Dall-Hansen på seniorområdet. Knud Møller fra Frivilligrådet (til venstre) modtog prisen på vegne af Edith Dall-Hansen. På billedet ses også udvalgsformændene Kenneth Fredslund Petersen (DF) og Gitte Frederiksen (V). Foto: Vejle Kommune
Annonce

Vejle: Susanne Clausen og Edith Dall-Hansen modtog forleden prisen som årets frivillige ildsjæle på voksen- og seniorområdet i Vejle Kommune. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Susanne Clausen vinder for sin indsats i Broen i Vejle, hvor hun i mange år har gjort - og stadig gør - et kæmpe arbejde ved at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter, så de kan være del af fællesskaber som alle andre børn og unge, udtaler formanden for byrådets voksenudvalg, Gitte Frederiksen (V).

I begrundelsen for at give en pris til Edith Dall-Hansen lagde seniorudvalgets formand, Kenneth Fredslund Petersen (DF), vægt på hendes omsorg for andre trods sin egen høje alder.

- Edith Dall-Hansen skal have prisen for sin udtrættelige indsats som frivillig i mere end 50 år. Hun har både været besøgsven, hjulpet rumænske børnehjemsbørn, fået udsatte, skoletrætte unge ud af sengen om morgenen - og kørt demensramte til aktiviteter. Hun er altid klar med en hjælpende hånd, forklarer han.

Ud over Susanne Clausen og Edith Dall-Hansen var fire andre nomineret. På grund af corona-situationen var arrangementet flyttet fra Bygningen til byrådssalen.

Kun de nominerede med ledsagere var inviteret til prisoverrækkelsen. Af hensyn til de mange frivillige, der ikke kunne deltage i år, blev prisoverrækkelsen filmet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce