Annonce
Trekantområdet

Svømmehal forlænger lukning efter besøg af skadedyr: Har sat vildtkamera op i kælderen

KongeåBadet i Vamdrup måtte mandag lukke, fordi der blev fundet ekskrementer efter halsbåndsmus i kælderen under bassinerne i svømmehallen. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Annonce

Vamdrup: KongeåBadet i Vamdrup har valgt at forlænge lukningen af svømmehallen med en enkelt dag, efter personalet mandag fandt ekskrementer fra skadedyr i bygningen, og det er derfor først muligt at hoppe i vandet igen fredag morgen.

Meldingen lød ellers tirsdag eftermiddag, at man forventede at åbne allerede torsdag morgen, men for at være helt sikker på, at skadedyrene er væk, har man valgt at forlænge lukningen med en dag mere.

- Vi kunne godt åbne torsdag morgen, men vi har valgt at udsætte åbningen med 24 timer for at være helt sikker på, at der ikke skal lukkes igen, siger badchef og direktør i SlotssøBadet, Otto Skak.

Kolding Kommunes rådgiver har både tirsdag og onsdag været i svømmehallen for at undersøge nærmere, lagt fælder ud og med en sporhund forsøgt at finde den eller de mus, som har besøgt svømmehallen og er årsag til lukningen.

Onsdag blev der desuden opsat vildtkamera i kælderen under bassinerne, så man er sikker på, at problemet er løst, men badcehfen forventer dog ikke, at der dukker yderligere mus eller andre skadedyr op i løbet af perioden indtil genåbningen.

KongeåBadet vil således efter planen genåbne fredag morgen klokken 05.45. Den kommende weekend er desuden den sidste weekend, hvor der vil være fri entre for kommunens børn mellem 6 og 18 år.

Det er muligt at holde sig orienteret om situationen via Slotssøbadets/KongeåBadets hjemmeside og Facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Musikgudstjeneste i Vor Frelsers Kirke

Vejle

Vejles margarinekonge kom brat af dage

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce